Loading...

NM-EM Cross 2019

Udtagelseskriterier NM-EM Cross 2019

24. september 2019 · Henriette Leth Nielsen

Overordnet perspektiv i forhold til landsholdsudtagelser

Alle udtagelser i landsholdsregi tager udgangspunkt i en ambition om at være konkurrencedygtige i et internationalt perspektiv. Det betyder bl.a. at vi har ambitiøse sportslige målsætninger, at vi bidrager til udviklingen af atletikken i international sammenhæng, at vi hele tiden arbejder for at gøre atletikken interessant for vores omverden.

Derudover er det vigtigt at se vores landsholdsarbejde som et vigtigt led i vores langsigtede talentudvikling – det er via udtagelse til et junior-/ungdomsmesterskab og/ eller debut til et senior-mesterskab, at vigtige erfaringer med international konkurrence skal opnås.

Dansk Atletik ønsker at udtage løbere til NMXC og EMXC der prioriterer crossløb. Det betyder at det er en forudsætning for udtagelse til EMXC, at man som løber viser resultater til enten NMXC d. 10. november eller udtagelsesløbene d. 23. november.

Forhåndsudtagelser til NMXC kan foretages af løbere, der enten har repræsenteret Danmark til VM i Doha, eller har andre konkurrencer der forhindrer deltagelse i Cross Nationals d. 26. oktober.

I forbindelse med forhåndsudtagelser vil der blive foretaget en helhedsvurdering af den enkelte løber som bl.a. baserer sig på flg. parametre:

  • Nuværende og tidligere præstationsniveau i cross, samt i cross-relevante bane- eller landevejsløb
  • Prioritering af crossløb i Danmark
  • At der ikke er skader og/ eller sygdom som begrænser en optimal præstation til det givne mesterskab
  • At den enkelte løber kan bidrage til en god holdånd på landsholdet

NMXC, Finland d. 10. nov. 2019

  • Forventede rejsedage: 9-10. november 2019
  • Holdstørrelse: Forventeligt vil vi gå efter at udtage op til 20 løbere i de fire klasser til NM: Dame-junior (ca. 4,5 km); dame-senior (ca. 7,5 km); herre-junior (ca. 6 km); herre-senior (ca. 9 km).
  • Bemærkninger: NM ligger tidligt i sæsonen og derfor kan enkelte løbere udtages på skøn af landstræneren. Aftaler om forhåndsudtagelser skal indgås senest d. 14/10 og offentliggøres i ugen op til udtagelsesløbet.
    • OPDATERING pr. 23. oktober: Thijs Nijhuis og Anna Emilie Møller er forhåndsudtaget.
  • Brugerbetaling: kr. 2500,- som faktureres til løberens hjemklub
  • Udtagelse: Tirsdag d. 29. oktober 2019
  • Grundlag for udtagelse: 
    • Udtagelsesløb til Cross Nationals d. 27. okt. 2019
    • Nuværende og tidligere præstationsniveau i cross, samt i cross-relevante bane- eller landevejsløb

EMXC, Portugal d. 8. december 2019

  • Forventede rejsedage: 6.-8. december 2019
  • Holdstørrelse: Forventeligt vil vi gå efter at udtage op til 24 løbere fordelt på de 7 klasser til EMXC 2019: U20 kvinder (ca. 4 km); U23 kvinder (ca. 6 km); Senior-kvinder (ca. 8 km); U20 herrer (ca. 6 km); U23 herrer (ca. 8 km); Senior-herrer (ca. 10 km); Senior mixed relay (4 x 1 rund á ca. 1,5 km)
  • Bemærkninger: Det er en forudsætning for udtagelse til EM at man har vist resultater til enten NMXC eller udtagelsesløbet d. 24/11. Mixed-relay udtages på baggrund af samme konkurrencer som øvrige klasser, og der vil foretages vurdering af holdets samlede niveau
  • Brugerbetaling: kr. 2500,- som faktureres til løberens hjemklub
  • Udtagelse: Tirsdag d. 26. november 2019
  • Grundlag for udtagelse:
    • Udtagelsesløb til Cross Nationals d. 24. november 2019
    • NMXC i Finland d. 10. november 2019

Brugerbetaling:

2.500 kroner, som bliver opkrævet af din klub umiddelbart efter at mesterskabet er afsluttet.

Yderligere information:
Er der brug for yderligere information eller afklarende spørgsmål kan nedenstående kontaktes:

  • Bo B. Overgaard, elitechef: mobil 51230108
  • Lars Lindstrøm, landstræner cross: mobil 41969373

© Copyright Dansk Atletik Forbund