Loading...

Vil din klub blive vært for DM?

21. november 2019 · DAF administration

Er din klub interesseret i at blive vært for DM i atletik (stadia/non-stadia)? Man søger værter for alle forbundets mesterskaber typisk en gang om året og som udgangspunkt 1-2 år frem. Ansøgningen skal ske elektronisk via link som bliver offentliggjort på denne side, når ansøgningspersioden er åben. Hvis der er behov, åbner man op for anden eller tredje runde. Der bliver som udgangspunkt ikke modtaget ansøgninger via mail eller telefon. 

Alle DM-arrangementer på stadia har en fastsat termin, som arrangøren i særlige tilfælde kan være med til at fastsætte. DM Non-stadia ønskes arrangeret i forbindelse med et etableret event, og datoen skal angives ved ansøgningen. Du kan læse mere om krav om at arrangere et DM på stadia her og non-stadia her. Du er også velkommen til at kontakte Katja Salivaara (katja@dansk-atletik.dk / 2445 7191) angående disse krav eller generelle spørgsmål om mesterskaber indenfor atletik. Her kan man se, hvilke klubber der i forvejen har budt ind som ansøgere. Foreningerne på listen behøver ikke at søge igen, men bliver kontaktet af forbundet.

Igangværende arbejde med ny mesterskabsstruktur både på international og national plan kan medføre ændringer både til sammensætning af mesterskaberne og terminsdatoerne. Foreløbig terminsliste kan ses på denne side.


© Copyright Dansk Atletik Forbund