Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2016 > 10-12 Årsmøde nyhedsbrev
Atletikkens Årsfest & årsmøde - er du tilmeldt?
12. oktober 2016 · Jeppe Weinreich
Den store weekend (29.-30. okt.) med årsfest, årsmøde, konferencer samt crossløb nærmer sig hastigt. Sidste frist for tilmelding er fredag d. 14. oktober.
Strib/Middelfart er stedet at være den sidste weekend af oktober. To spændende dage bliver skudt i gang lørdag formiddag med nyskabelsen European Halloween Cross, der samtidig åbner årets vinterturnering for eliten med deltagelse af bl.a. OL-løberne Anna Emilie Møller og Abdi Hakin Ulad. Man kan altså passende tage ud at se løbet og efterfølgende deltage i det officielle program.
Kl. 13 åbner programmet på Brogaarden i Strib med to sideløbende konferencer: DAF Senior samt Børne/unge-konference. Frem til festmiddagen og uddelingen af årets DAF Awards er der andre interessante indslag. Søndag fra kl. 9-14 gælder det så selve Årsmødet (med indlagt frokost undervejs) – se hele programmet HER.
HUSK AT SIDSTE TILMELDING ER FREDAG D. 14/10 kl. 12 – tilmeld dig HER
Mødematerialet til Årsmødet kan findes HER