Her er du: Forside > Kalender > Danske mesterskaber > Danske mesterskaber i atletik
Danske Mesterskaber i atletik
07. januar 2019 · DAF administration
I DAF-regi har man to typer danske mesterskaber: stadia ("baneatletik") og non-stadia (alt andet, bl.a. cross og landevej). Begge typer mesterskaber kan arrangeres på regional (øst/vest) og/eller nationel plan. Stadia-mesterskaber kan yderligere deles i indendørs- og udendørsmesterskaber.
Ved danske mesterskaber i atletik konkurrerer man typisk i sin naturlige aldersklasse. De yngste deltagere er 12 år på regional niveau og 14 år på det nationale niveau, og der findes ikke øvre aldergrænse. Den typiske alderklassefordeling ser ud som følger (der kan være forskellige variationer afhængigt at stævnetype):
Ungdom: 12-13 år, 14-15 år og 16-17 år
Junior: 18-19 år
Ungsenior: 20-22 år
Senior: 23 år - (det er tilladt også for atleter under 23 år at deltage i seniorklassen)
Masters: 30 år -
Fordeling følger kalenderår og den internationale (WA) aldersfordeling, som dog ofte præsenteres på en lidt anden måde: 18-19 år -> U20, 20-22 år -> U23 osv.
Danske mesterskaber i atletik arrangeres af en eller flere medlemsforeninger eller andre organisationer. DAF ejer alle rettigheder til mesterskaberne. Mesterskaberne på national plan bliver administreret fra forbundets kontor i samarbejde med komiteer og arbejdsgupper, mens regionale mesterskaber styres direkte af foreningerne via årlige koordinationsmøder i hvert område (øst/vest).
Som hovedregel må alle deltage i danske mesterskaber. Den lokale arrangør kan dog stille krav om fx. opnået resultatniveau for deltagelse eller medlemsskab i en DAF-forening.