Her er du: Forside > Uddannelse > Træneruddannelse > Ungdomsløbetræner
Ungdomsløbetrænerkursus
30. september 2022 · Katja Salivaara
Ungdomsløbetrænerkursus henvender sig til klubtrænere, der arbejder med unge atleter i alderen 12 til 15 år. Kurset vil ikke have så meget fokus på andre atletikdiscipliner end løb. For at kunne deltage i kurset skal man have fyldt 16 år og have interesse for ungdomstræning.
Uddannelsen bygger på den idrætslige udvikling, der passer til unge løbetrænende atleter. Udover generel fysisk udvikling (herunder koordination og motorik) ligger fokus på kurset i teknik, styrke, træningsplanlægning og trænerrolle. På kurset gennemgår man både bane- og crossløb svarende til aldersniveau.
Kurset bliver afsluttet med både en praktisk og skriftlig prøve. Ved godkendelse af disse opnår man DAF Løbetrænerlicens/Ungdom, der giver adgang til efter- og videreuddannelse samt adgang til det næste trin i uddannelsesstrukturen: Juniortræner.
Yderligere information:
Atletikkonsulent Søren Kirketofte
soren@dansk-atletik.dk
2660 8511