Loading...

Månedens DAF-profil

Signe Hedemann Mikkelsen

16. juni 2015 · Henriette Leth Nielsen

Navn:
Signe Hedemann Mikkelsen

Stilling:
Projektleder Skole OL

Hvad arbejder jeg allermest med lige nu:
Årets finale i Skole OL er netop overstået – med stor succes. Planlægningen og afviklingen af de fire dage på Østerbro Stadion har taget optaget mig meget den seneste tid. Nu skal der følges op, evalueres og så er vi allerede i gang med at planlægge 2016. Jeg glæder mig meget til at se, hvad 2016-sæsonen bringer. Målet er, at det bliver endnu bedre, endnu større og at der kommer mere OL i Skole OL, nu hvor 2016 er OL år. Stævnerne rundt om i landet skal gerne emme af OL, samba og Rio.

Eksempler på andre af mine arbejdsopgaver:
Skole OL er også kommunikation, dialog, udvikling og næsten 20 lokale stævner. Dette arbejder jeg med hele året. Udover Skole OL er jeg involveret i CPH Half, hvor jeg sidder med VIP-arrangementerne.

Min arbejdsmotivation:
Det er vigtigt for mig hele tiden at prøve noget nyt, at udvikle mig og mine kompetencer – og helst i mens jeg griner. Det motiverer mig!

Mit forhold til løb og atletik:
Jeg kommer fra kommunikations- og eventverdenen og har ikke tidligere arbejdet direkte med hverken løb eller atletik. Derfor har jeg heldigvis meget at lære endnu. Jeg er dog rigtig god til at heppe.

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund