Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2010 > 07-19 Nyt dansk årsbedste i Marokko
Nyt dansk årsbedste i Marokko
19. juli 2010 · Dansk Atletik Forbund
Det går fortsat i den rigtige retning for Sara Slott Petersen.
Efter 57,95 sek. og 57,76 sek. i sæsonens to første starter skar den 23-årige Århus 1900 løber søndag i Tanger endnu lidt af sin hurtigste tid i år på 400 meter hæk, da hun sluttede som nr. 4 med 57,67 sek.
Det forlyder, at der stadig er lidt tekniske problemer med hendes løb - og altså hurtigere tider i vente, når det sidste falder på plads. Onsdag løber hun for sidste gang inden EM ved nyskabelsen ”Aarhus Hurdles Festival”, hvor der er skaffet god modstand til hende i form af amerikanske Latosha Wallace (PR 55,86 sek.).
Et sammendrag af stævnet i Tanger vises på Eurosport mandag kl. 11.15-12.30.