Loading...

Nyheder 2010

EM: Jesper Simonsen i heat med Dwain Chambers

26. juli 2010 · Jeppe Weinreich

Historien om Danmarks hurtigste mand, der for bare fire år siden spillede serie 4-fodbold i en Århus-forstad, og nu har gjort en kometagtig karriere i dansk atletik, har vakt berettiget opsigt.


JespersimonsengudmandashxTirsdag aften kl. 19.15 bliver uden sammenligning det foreløbige højdepunkt for 31-årige Jesper Simonsen, når han løber indledende 100 meter ved EM på det Olym-piske stadion i Barcelona.

Med den kontroversielle, tidligere dopingdømte bri-tiske sprinter – og en af EM-favoritterne - Dwain Cham-bers med på bane 1 er heat-et på forhånd sikret ekstra medieopmærksomhed. På sin venstre side på bane 6 har danskeren franske Ro-nald Pognon, der for en må-ned siden mistede sin frans-ke rekord på 9,99 sek.

Et voldsomt stærkt heat 
”Ja, det er et voldsomt stærkt heat med nogle store navne, men det kan jeg godt lide,” lyder det fra Jesper Simonsen, der for at nå til onsdagens semifinale skal slutte blandt de fire første i heatet. 

”Det er hårde odds, det ved jeg, men jeg har en klar forventning om at kunne forbedre min egen personlige rekord. Jeg trænede starter i formiddag (mandag, red.), og det gik godt. Jeg kan virkelig mærke en forskel,” siger han om starten, som aldrig har været hans største force.

”Med EM-kvalifikation og en bedste tid på 10,45 sekunder har jeg allerede nået mine mål for i år. Det ultimative for mig nu vil være at komme under 10,40 sek., men på det store stadion vil der formentlig være helt vindstille, så jeg får ikke hjælp af nogen medvind.” 

Jesper Simonsen har blot den sjettebedste tid af de syv sprintere i heat 1, men skulle det ikke lykkes ham at komme blandt de fire første, kan han håbe på at komme med blandt de fire hurtigste fra de i alt fem heat, som der suppleres op med, så der bliver 24 sprintere i de tre semifinaler.

Udsigten til at skulle løbe foran millioner af tv-seere gør ham ikke nervøs.

”Jeg er i o.k. ro nu, men jeg kan da godt begynde at mærke nogle sommerfugle i maven.”

Startlister kan findes her.


Navn: Jesper Simonsen
Født: 5. august 1978
Bopæl: Frederiksberg
Klub: Sparta (indtil 2009 Århus 1900)
Personlig rekord: 10,45 sek. - Odense den 27. juni 2010
(med for megen medvind: 10,38 sek. - Bern, den 30/5 2010 

Placeringer ved DM på 100 meter

2009: Guld
2008:  Sølv
2007: nr. 5

Udvikling:
2010: 10,45 sek.
2009: 10,66 sek.
2008: 10,88 sek.
2007: 10,87 sek.

© Copyright Dansk Atletik Forbund