Loading...

Nyheder 2010

EM: Fire hundrededele fra en semifinale

27. juli 2010 · Jeppe Weinreich

Modvind kostede en god tid - og måske avancement for Jesper Simonsen

 

SimonsenemashxBARCELONA - Den danske debutant på 100 meter, Jesper Simonsen, var på forhånd ikke levnet mange chancer for at gå i semifinalen ved EM i Barcelona. På trods af at være seedet som nr. 6 ud af 7 i det første heat formåede den 31-årige sprinter at slutte en plads bedre med tiden 10,62 sekunder. Dwain Chambers var her aldeles suveræn og havde med 10,21 et kvart sekund ned til nr. 2 i heatet.

Idet kun de fire første kvalificerede sig direkte, kunne Simonsen i de efterfølgende heat se til, hvor-dan den spinkle mulighed for avancement for-svandt. Der var modvind i alle indledende heat - minus 1,5 m/s i danskerens, det næsthøjeste af de fem heat - hvilket satte sit præg på resultaterne og måske kostede ham den personlige rekord, som han havde sat næsen op efter.

”Jeg skal lige synke resultatet først,” sagde Simonsen efter debuten. ”Jeg følte egentlig, at jeg fik en god start, og får hentet to konkurrenter på de sidste meter. Men tiden er skuffende.”

Den sidste semifinaleplads gik til polakken Pawel Stempel, der med 10,58 sek. lige akkurat klemte sig videre. Fire hundrededele af et sekund skilte altså Simonsen fra stadig at være med ved mesterskaberne.

Resultatliste

© Copyright Dansk Atletik Forbund