Loading...

Nyheder 2010

EM 2. dag: Munkholm viser flaget

28. juli 2010 · Jeppe Weinreich

Morten Munkholm fightede flot og var overraskende tæt på en finaleplads på 1500 meter.

BARCELONA - ”Det var virkelig nogle gode folk, jeg var oppe imod. Men jeg følte, at det gik godt, og at jeg var med i kampen.” 

Morten Munkholm var tydeligt mærket af det høje sluttempo, som han oplevede i EM-semifinalen onsdag aften på 1500 meter. Løberne i hans heat – det første af to - lagde ikke uventet ud i et afventende tempo. Den 25-årige Århus 1900-atlet lagde sig fornuftigt midt i feltet, der rundede første omgang i relativt langsomme 61,28 sek. Først med 600 meter igen blev der rykket i feltet, da tyske Carsten Schlangen tog teten.Munkholmemashx

”Niels Kim (Hjort, træneren, red.) regnede med, at det ville ske, og derfor har vi netop trænet med henblik på de sidste 600 meter.”

På den sidste hæsblæsende omgang fulgte Morten godt med, men kunne som ventet ikke holde trit med de forreste. Han kom i mål på en 9. plads i 3:43,05 min. I sidste ende var det løberen på 7. pladsen, der med 3:42,40 minutter som den sidste kom videre i finalen på bedste tid.    

En fed oplevelse
”Det var en fed oplevelse. Hvis ikke man kan præstere under disse forhold, så ved jeg ikke, hvor man så skulle kunne,” sagde Morten Munkholm, der til sin store tilfredshed kunne besejre de tre andre nordiske løbere i sin semifinale.

Springet op på 5000 meter, som der har været tale om, bliver ikke foreløbig. Nu har Morten Munkholm fået blod på tanden, og satser i stedet på at kvalificere sig på samme distance til VM næste år i Sydkorea.

Resultatliste

© Copyright Dansk Atletik Forbund