Loading...

Nyheder 2010

Folksam Göteborg: Dansk dobbeltsejr

10. august 2010 · Jeppe Weinreich

Møller & Nielsen tog dobbeltsejr hjem. PR til Stephan Alex.

Trespringskonkurrencen ved tirsdagens Folksam Grand Prix endte som for to dage siden ved DM med sejr til Anders Møller (Sparta) foran Peder P. Nielsen (Århus 1900).

Møller sikrede sig allerede sejren med sit første spring på 16.01 meter, som han – efter at have stået over to runder – kunne forbedre til 16.15 meter i femte forsøg. Modsat DM-finalen, hvor Nielsen leverede sit bedste i første forsøg, var han denne gang lidt mere rusten og havde blot 15.04 meter før femte runde. Så tog han sig sammen og sprang først 15.80w og derpå 15.94 meter – altså blot 10 cm fra hans friske PR. Anders Møller overgås i Norden i år faktisk kun af en vis Christian Olsson, mens Peder P. Nielsen er nummer fem på samme liste (men den bedste under 23 år).

Stephanalexjensendm2010kimgudmandashxStephan sætter PR
Stephan Alex Jensen (Hvidovre AM) fik på 3000 meter forhindring den personlige rekord med hjem, som han havde håbet på. Med 8:53,11 minutter skar han mere end tre sekunder af den PR, han vandt DM med lørdag. Det var den hurtigste tid af en dansker, siden Steen Walter ved Århus Games i 2007 løb i 8:52,67 minutter.

Efter at have måttet afbryde DM med resultatet 4.95 meter pga. regnvejr kunne Rasmus W. Jørgensen (Sparta) nu på tredjepladsen notere sig for 5.24 meter – klaret i andet forsøg. 5.40 meter viste sig at være for meget i denne omgang. Den brasilianske rekordholder Fabio da Silva vandt med 5.50 meter. De to mødes igen ved Copenhagen Athletics Games på torsdag.

Bube udgik
Haren i B-heatet på 800 meter lagde for stærkt ud, og det kom til at koste for mange kræfter for Andreas Bube (Bagsværd AC), der fulgte lige efter. I sidste ende valgte han at udgå med henblik på at løbe en god tid på Østerbro torsdag.

Flere danske resultater kan ses her

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund