Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2010 > 08-23 Nordisk Juniorlandskamp - Landsholdet udtaget
Nordisk Juniorlandskamp - Landsholdet udtaget
23. august 2010 · Michael Bruun Jpesen
I weekenden den 28-29.august afholdes der Nordiske Juniorlandskamp, der samtidig også er individuelt NM. Mesterskabet afvikles i islandske Akureyri, der ligger geografisk en kende isoleret, og derfor har Danmark, Norge, Sverige og Finland chatret et fælles fly fra København med direkte forbindelse til Akureyri.
Idrætsudvalget har netop offentliggjort det danske hold, hvor man bemærker, at sølvvinderen ved Store DM på 100m, Annelouise V. Jensen fra SAK-77, ikke er med på holdet, da hun ganske enkelt endnu ikke er gammel nok til at kvalificere sig. NM U20 er udelukkende for aldersgruppen 15-19 år.
De udtagne aktive og deres bagland vil få direkte besked pr mail sidst på dagen.
I udtagelsesmailen vil der være information ift rejse, selve stævnet og andre praktiske informationer. Man skal som udtaget aktiv være klar over, at der skal svar retur til holdlederne allerede i morgen onsdag!
Der er udrejse fredag fra København 13.20, og man lander igen på mandag kl. 12.00, så der skal lige bedes om fri fredag og mandag fra skole og evt. arbejde.