Loading...

Nyheder 2010

NM Junior: Nick R. Jensen vinder sølv

28. august 2010 · Jeppe Weinreich

De dansk juniordrenge ligger nr. 4 efter førstedagen, mens pigerne er sidst.

Førstedagen af den nordiske juniorlandskamp i Akureyri i det nordøstlige Island viste med al tydelighed, at dansk atletik ikke rigtig kan bide skeer med de andre nordiske lande – med undtagelse af værtsnationen.

Efter afviklingen af halvdelen af disciplinerne ligger Danmark nummer fire hos drengene, mens pigerne er placeret sidst af de fem nationer.

Sølv til Nick R. Jensen 
Matchen gælder samtidig som et individuelt NM, og her var der tre på det danske hold, der formåede at slutte på en medaljeplads. Bedst gjorde Nick R. Jensen (Sparta) det med en sølvmedalje i en taktisk præget 1500 meter finale (4:12,12min), mens der var bronzemedaljer til Katrine Bebe (Helsingør IF) i diskoskast (41.80m) samt Frederik Thomsen (Ballerup AK) i højdespring (1.96m).

Med temperaturer under 10 grader og undertiden en kraftig blæst – der på drengenes 100 meter var helt oppe på +5,9 m/s – var der ingen, der kunne notere sig for en personlig rekord.

Nordic U20 Match and Championships 2010, Akureyri, Island den 28.-29. august
Stillingen – 1. dag

Drenge
Sverige 51 point
Norge 38 point
Finland 36 point
Danmark 25 point
Island 10 point

Piger
Finland 43 point
Norge 37 point
Sverige 35 point
Island 29 point
Danmark 16 point

 

Resultatliste

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund