Loading...

Nyheder 2010

Ualmindelig vellykket Veteran-DM i Aalborg

02. september 2010 · Aase Friedrichsen

9 nye danske veteranrekorder.

Den 28.-29. august var Aalborg Atletik og Motion værter for veteranerne, og endnu engang viste det, at dansk veteranatletik har et virkeligt højt niveau. Selvom en del grupper var tyndt besat, betød det bestemt ikke, at resultaterne blev dårligere, tværtimod. Ved en hurtig gennemgang af resultatlisten:

1oo meter                            Marianne Søderberg K65, BAC                16.45 (-0,2)

400 meter                             Marianne Søderberg, K65, BAC               69.91

1500 meter                           Bent Lauridsen, M75, Korsør                    5.46,47

5000 meter                           Bent Lauridsen, M75, Korsør                    21.09,54

300 meter hæk                     Jakob Ravn, M75,Horsens Orientering      79.57

2000 meter forhindring         Jakob Ravn, M75, Horsens Orientering      13.19,50

Trespring                             Henry Andersen, M75,SAM                      8,32 meter (0,0)

Diskoskast                           Tom O. Jensen, M50, SAM                      53,31 meter

Spydkast                             Torben Søderberg, M65, BAC                  45,59 meter

Mariannes 400 meter, Torbens spydkast og Bents 1500 meter havde alle givet GULD, hvis de havde opnået samme resultater ved V.EM i Ungarn!

 

 

Der var også besøg fra klubben Pinelands i Sydafrika, nemlig Børge Stannius, født 1928. Han deltog selvfølgelig udenfor konkurrencen i gruppen M 80-84, og lavede følgende resultater:

 

Kugle             11,38 meter

Hammer         34,83 meter

Vægt              13,65 meter

Diskos           27,94 meter

Spyd              28,96 meter

 

 

Ud over de mange flotte resultater, var stævnet også særdeles vellykket, ikke mindst takket være formanden Finn Yde, stadioninspektøren Andre´og de mange dygtige dommere og hjælpere. Der var lavet en fin, midlertidig indhegning omkring vægt -kasteområdet, alle kasteringene var blevet spartlet op, og både ved højdespring og spydkast havde der været gang i malerpenslen. Desuden havde stadion fået et splinternyt kastebur, som nåede at blive færdigt to dage inden stævnet. Desuden bød klubben på en flot 3. halvleg med dejlig mad og levende musik. Kort sagt: Det kunne simpelthen ikke have været bedre. Selv vejret var flot!

 

Resultater og videofilm findes på: www.aalborgatletik.dk

© Copyright Dansk Atletik Forbund