Loading...

Nyheder 2010

DT Finale: Spartas herrer tager sejr nr. 25 på stribe

12. september 2010 · Jeppe Weinreich

Forventelig dobbeltsejr til Sparta. Hvidovre AM bryder Århus 1900s sølvdominans hos herrerne.

Som forventet kunne Sparta ved lørdagens holdfinale i Hvidovre vise, at der ikke er nogle klubber i landet hverken over eller ved siden af dem. Selv uden navne som Morten Jensen, Rasmus W. Jørgensen og Jacob Riis formåede herrerne suverænt at sikre sig DM-titlen for 25. gang i træk, mens der for kvindernes vedkommende var tale om den 13. sejr på stribe.

Hvidovres herrer vinder sølv
På hjemmebane kunne Hvidovre AM’s herrer – efter bronze senest i 2005 – vinde sølv og dermed slutte på den bedste placering i klubbens historie. Marc Lorentzen sikrede klubben en perfekt start i dagens første øvelse - 400 meter hæk – med ny personlig rekord 54,75 sekunder. Her måtte forhåndsfavoritten, den danske mester fra 2009 Thomas Cortebeeck (Århus 1900) udgå med en skade, hvilket afholdt ham fra yderligere deltagelse og formentlig kostede århusianerne om ikke sølvet så bronzen, der nu i stedet gik til det unge hold fra SkiveSpartaguld GudmandashxAM.

Dansk juniorrekord 
Skibonitterne kunne på 4x400 meter afrunde en flot match ved på and-enpladsen at forbedre de-res egen danske juniorrekord fra i år til 3:22,35 minutter og dermed slutte ét point foran Århus 1900’s herrer, der for første gang siden 1996 måtte drage tomhændede hjem. Også KIF var stærkt med i kampen, men måtte efter bronze fire år i træk nu slutte på en femteplads. Dermed fik det stor betydning, at klubbens nykårede nordiske U23-mester, Nick Ekelund-Arenander, på 400 meter måtte jogge i mål efter undervejs at have pådraget sig en fiberskade i baglåret.

Sara Petersen går op på 800 meter
Mens Spartas kvinder som før nævnt sikrede sig guldet, kunne Århus 1900 bevare de seneste mange års sølvmedaljeplacering. Sara Slott Petersen løb sin første 800 meter i seks år, og gjorde det godt nok til at sikre klubben maksimumpoint i øvelsen, men måtte på den halve distance til gengæld se sig klart slået af Helena Scherer-Schmidt.

Bronze til SAK77Sarapetersen Dt2010gudmandashxSilkeborg AK 77 kunne på tredjepladsen for første gang i klubbens historie vinde medalje – præcis 20 år efter at klubbens mænd ligeledes vandt bronze. Alderen 20-33 år betragtes normalt som en atlets bedste år, men faktum er, at ingen på Silkeborg-holdet – med undtagelse af en marginal 5000 meter-løber – hører til i denne gruppe. En blanding af nogle erfarne veteraner på kastesiden og en flok talent-fulde – deriblandt to super-talentfulde – ungdomsudøvere er tilsyneladende opskrif-ten på succesen.

Regn og sæsontræthed 
Ellers satte regnen og en generel sæsontræthed sit præg på resultatlisten, hvor de personlige rekorder ikke ligefrem stod i kø. På sprintsiden viste de to spartanere, Anna B. Olsson (Sparta) og Jesper Simonsen, stadig fin form ved at vinde 100 og 200 meter (plus stafet) i hhv. 12,07w/24,69w og 10,57s/21,59w. Lidt overraskende kunne Lasse Larsen (Sparta) vinde diskoskast – endda i ny PR 47.96 meter. Trespringsduellen mellem Anders Møller (Sparta) og Peder P. Nielsen (Århus 1900) var også tæt igen: 15.67m og 15.61m i Møllers favør.

Gensyn med glemte navne 
Flere glædelige gensyn blev det dog også til. Den danske mester på 800 meter fra 2009, Aladdin Bouhania (Århus 1900), løb distancen for første gang i år. Også den regerende para-olympiske mester i kuglestød, Jackie Christiansen (Århus 1900), var taget med til Hvidovre og stødte sig i sæsonens første – og formentlig sidste - konkurrence med udmærkede 15.29 meter ind på en 7. plads på årets rangliste. Og hvem har før hørt om vinderen af herrernes spydkast, Rogvi Høigaard (Århus 1900)?

Finalen i Danmarksturneringen for hold, Hvidovre d. 11. september

Mænd
1. Sparta 127½ point
2. Hvidovre AM 80½ point
3. Skive AM 69½ point
4. Århus 1900 68½ point
5. KIF 66½ point
6. Odense Atletik 47½ point

Kvinder
1. Sparta 114 point
2. Århus 1900 87 point
3. SAK77 72½ point
4. Amager AC 60½ point
5. Helsingør IF 55½ point
6. Odense Atletik 50½ point

Hele resultatlisten

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund