Loading...

Nyheder 2010

EC-juniorhold: Skive AM er klar til udfordringen

17. september 2010 · Jeppe Weinreich

Den nordjyske klub vandt en overraskende bronze i DT-finalen. Nu sluttes sæsonen af lørdag under Italiens sol ved årets Europa Cup for junior-mesterhold.

Skive AMs to juniorhold ankom torsdag til det sommervarme Rieti, hvor de lørdag skal forsvare de danske farver ved den årlige Europa Cup for juniorhold (B-gruppen).

Skiverietiashx

Soler sig i succes 

Det skyldes ikke kun det behagelige klima i Italien, at klubben lige nu nyder dagene. Generelt soler den nordjyske klub sig i succes for tiden. Således kunne de mandlige juniorer for en måned siden på hjemmebane forsvare DM-titlen for hold, og sidste weekend vandt DT-holdet – der for en stor dels vedkommende bygger på de selvsamme juniorer – en overraskende bronzemedalje i Elitedivisionen.


De kvindelige juniorer formåede ikke at forsvare holdtitlen, som pigerne fra Sparta i stedet snuppede, men i det deltagelse i Europa Cup’en baserer sig på sidste sæson, er det altså en ren Skive-forsamling, der skal i konkurrence lørdag.

Raul Guidobaldi Stadion, hvor konkurrencerne fo-regår, er kendt som et sted, hvor der altid bliver løbet stærkt – senest med David Rudishas verdensrekord på 800 meter. Så i konkurrence med mesterhold fra ti andre europæiske lande er det bestemt ikke udelukket, at den mandlige kvartet der så sent som sidste lørdag i Hvidovre forbedrede den danske juniorrekord på 4x400 meter, kan gentage bedriften.

En spændende udfordring 
”Det bliver en spændende udfordring for de unge atleter. Mange af dem befinder sig i toppen af den danske elite og får nu mulighed for at prøve kræfter med atleter fra andre nationer,” siger holdleder Anette Nørgaard, en af klubbens mange ildsjæle der har sin andel i succesen. ”Vores juniorhold hos drengene er meget stærkt – og det bliver spændende af følge om de kan placere sig i toppen.”

Af de deltagende hold (11 hos drengene – 12 hos pigerne) er det kun vinderen, der rykker op i den bedste række, mens en sidsteplads betyder degradering til den dårligste række. I fjor kunne Sparta og Helsingør IF hos de hhv. mandlige og kvindelige juniorer placere sig i midten.

Mens Skives drenge stiller stærkt og har flere trumfer på holdet med bl.a. sprinteren Festus Asante og junior-VM deltageren på 110 meter hæk, Christian L. Nielsen, ser pigeholdet knap så stærkt ud i år – bl.a. er den talentfulde kaster, Heidi Toft Hansen, i år skiftet til Hvidovre AM.

Se de deltagende hold her

© Copyright Dansk Atletik Forbund