Loading...

Nyheder 2010

Formandsskifte i DAF

04. oktober 2010 · Jakob Larsen

Dansk Atletik Forbunds formand siden marts 2008, Søren B. Henriksen ønsker således ikke at modtage valg for endnu en periode. Siden sin tiltrædelse har Søren B. Henriksen arbejdet intensivt på opstart af et motionsrelateret perspektivrigt forbundsprojekt. Dette proces nærmer sig sin fuldbyrdelse med lancering af et større motionstiltag i DAF-regi. Dette arbejde ønsker Søren B. Henriksen at kunne fokusere 100 % på og har derfor valgt at træde ud af DAFs bestyrelse i forbindelse med dette årsmøde for at fortsætte som krumtap i førnævnte projekt til stor gavn for dansk atletik som helhed.

Ny formand
På baggrund af en enig bestyrelses indstilling stiller nuværende bestyrelsesmedlem Lars Vermund op til posten som ny formand for Dansk Atletik Forbund. 
54-årige Lars Vermund, som blev valgt ind i DAFs bestyrelse i marts 2009, har en fortid som aktiv atletikudøver, og er i dag en yderst flittig gæst ved atletikstævner rundt om i Danmark. Siden sit valg til bestyrelsen været kraftigt involveret i emner som stævnestruktur og stævnekvalitet, forbundets administration og uddannelse. 
I juli måned var Lars Vermund i Barcelona for under europamesterskaberne at hilse på de øvrige europæiske nationers ledere og dermed gøde sit internationale netværk. Ligeledes deltog Lars Vermund som repræsentant for DAF ved DIFs seneste budgetmøde.
Som formand er det Lars Vermunds mål for bestyrelsen at optimere indsatsen på en række kerneområder, forbedre det administrative setup til gavn og glæde for udvalg og klubber, og så er det ingen hemmelighed, at uddannelse ligger formandskandidatens hjerte meget nært. 

Som følge af Lars Vermunds kandidatur er der en vakant plads i bestyrelsen. Bo Overgaard er bestyrelsens kandidat til denne post. Læs Bos introduktion HER

© Copyright Dansk Atletik Forbund