Loading...

Nyheder 2010

NM Cross: Munkholm måtte afgive titlen

25. oktober 2010 · Jeppe Weinreich

Den forsvarende mester sluttede som nr. 6 i en særdeles hård konkurrence. Sølv til de mandlige juniorer.

Trods en fin fight ved søndagens NM Cross i Trondheim måtte Morten Munkholm (Århus 1900) afgive sin titel efter at være endt på en sjetteplads i det stærke felt.

Den 25-årige løber fulgte ellers godt med og befandt sig i en fem mand stor førergruppe, indtil der resterede to af i alt seks omgange på den noget smattede rute, der om morgenen var blevet ryddet for sne. På opløbsstrækningen måtte Munkholm slippe sin fjerdeplads, da han blev overhalet af en norsk og en finsk løber. 

Ikke helt uventet var det det 19-årige supertalent, Sondre Nordstad Moen, der på hjemmebane sørgede for en norsk triumf. At den svenske klasseløber Mustafa Mohammed måtte nøjes med bronze, understregede feltets høje niveau.

Et klasseløb
”Det var et klasseløb. Der blev løbet på et meget højt niveau,” lød det fra holdleder Niels Kim Hjort, der på trods af at det danske herrehold endte uden for medaljer, betegnede den samlede præstation som ”o.k.”.

Mere end ”o.k.” var absolut Morten Fransens præstation. Den 22-årige Århus 1900-løber, der håber på at blive udtaget til EM Cross (i U23-klassen) i december, kunne overraskende placere sig som næstbedste dansker foran Jakob Hannibal (Sparta) og Jesper Faurschou (Herning LK). Det danske firemandshold måtte dog tage til takke med en placering lige udenfor medaljerækken.

Maria Sig nummer 4
Bedste individuelle placering sørgede Maria Sig Møller (AGF) for, da hun i kvindernes løb kom i mål som nummer fire. Her ydede en anden AGF’er, orienteringsløberen Maja Alm, også en godkendt præstation som næstbedste dansker.

Sølv til de mandlige juniorer
Tidligere på dagen viste de mandlige juniorer, at der er flere spændende talenter på vej, der allerede til sommer kan gøre sig gældende blandt seniorerne. Mads Tærsbøll (Korsør AM), Jeppe Harboe (Sparta), Thijs Nijhuis (Skive AM) var med i medaljekampen helt indtil afslutningen af løbet. Den unge trio - der for alle tres vedkommende også efter årsskiftet er at finde i juniorklassen – endte individuelt uden for medaljeplacering, men vandt en flot og fortjent sølvmedalje i holdkonkurrencen.

 

NM Cross, Trondheim (NOR) den 24. oktober 2010

Resultater

Junior K 4,5 km
1. Saara Nikander, FIN 16,53 min
2. Anna Segersson, SWE 16,55 min
3. Nina Persson, SWE 16,57 min
11. Anna B. Mikkelsen, DEN 17,29 min
12. Nanna Bagger, DEN 17,43 min
16. Katrine Reinholdt, DEN 17,56 min

HoldNmcross2010 Juniordrenge Gudmandashx
1. Sverige 13
4. Danmark 39

Junior M 6,0 km
1. Johan Bugge, NOR 19,36 min
2. Ørjan Grønnevik, NOR 19,36 min
3. Napoleon Solomon, SWE 19,37 min
6. Mads Tærsbøll, DEN 19,52 min
8. Jeppe Harboe, DEN 19,55 min
9.Thijs Nijhuis, DEN 20,04 min

Hold
1. Norge 7
2. Danmark 23
3. Sverige 24

Kvinder 7,5 km
1. Karoline Bjørkeli Grøvdal, NOR 26,41 min
2. Kirsten Maraton Melkevik, NOR 26,47 min
3. Sandra Eriksson, SWE 27,08 min
4. Maria Sig Møller, DEN 27,14 min
12. Maja Alm, DEN 29.05 min
16. Louise Brasen, DEN 30,26 min

Hold
1. Norge 9
4. Danmark 32

Mænd 9,0 km
1. Sondre Nordstad Moen, NOR 27,47 min
2. Dabaya Badhaso, NOR 27,48 min
3. Mustafa Mohammed, SWE 28,11 min
6. Morten Munkholm, DEN 28,32 min
12. Morten Fransen, DEN 28,50 min
13. Jakob Hannibal, DEN 28,54 min
14. Jesper Faurschou, DEN 29,03 min
16. Steen Walter, DEN 29.08 min
19. Benjamin Wolthers, DEN 29,28 min
23. Stephan Alex Jensen, DEN 30,08 min
25. Jakob Hoffman, DEN 30,35 min

Hold
1. Norge 22
2. Sverige 30 
3. Finland 44
4. Danmark 45

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund