Loading...

Nyheder 2011

Løbende afsked med 2010 - Änglamark Nytårsløb på Østerbro

04. januar 2011 · Sparta AM

Næsten 220.000 løbere har deltaget i Spartas løb i 2010 og heraf var de sidste knap 3.000 med på årets sidste dag, da Änglamark Nytårsløb bød på løb, kransekage og champagne på Østerbro.

A794e56286e340f49fa3fb15ce21e8feashxTæt ved 3.000 glade løbere valgte at tage afsked med 2010 iklædt nytårshat og løbesko ved Änglamark Nytårsløb arrangeret af Sparta. Løbet, som fandt sted for første gang i 2009, var tæt på udsolgt, og det er allerede blevet en tradition for mange, der tager turen på den 2,5 km lange rundstrækning helt op til en halvmaraton. Der var også et børneløb på 2,5 km. Arrangementet blev festligt afsluttet med champagne og kransekage og goodie bags fra Änglamark, som er løbets hovedsponsor, i Sparta Hallen, inden løberne skulle hjem og fejre nytår.

"Änglamark Nytårsløb er en festlig afslutning på et travlt år", siger Spartas formand, Niels Jørgen Holt, og fortsætter: "Vi har haft to nye løb på programmet og næsten 220.000 deltagere samlet i vores 15 løb i år. Det er vi meget glade for."

Fakta og resultater for Änglamark Nytårsløb er tilgængelig på www.sparta.dk

Jubilæumsår i vente 
"I 2011 ser vi frem til bl.a. at kunne fejre 30 års jubilæum for Spartas Kvindeløb, som er Europas ældste. Vi har i samarbejde med Nike ændret konceptet og lavet ét løb på 10 km den 19. juni med start og mål på Øster Allé, hvor vi med stor succes afviklede Powerade København Halvmaraton i år. Op til Spartas Kvindeløb laver vi en sportsudstilling i Sparta Hallen og arrangerer vi fællestræning, så alle kan blive klar til de 10 km", fortæller direktør i Sparta, Dorte Vibjerg.

Spartas løbskalender for 2011 byder også på bl.a. på Nykredit Copenhagen Marathon den 22. maj og Powerade København Halvmaraton den 21. august. Sparta opgraderer også sin resultatformidling, og vil i det nye år give mellemtid for hver 5. km og live resultatformidling ved alle løb.

© Copyright Dansk Atletik Forbund