Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2011 > 01-17 Martin Stensvig klarer 5.01 meter
Martin Stensvig klarer 5.01 meter
17. januar 2011 · Dansk Atletik Forbund
Flot sæsonåbning af den tidligere danske mester.
Eftersom hele den danske stangspringselite har befundet sig i Sydafrika de seneste tre uger, var der ikke mange danske deltagere med ved weekendens Stavhoppskarnevalen i Göteborgs gigantiske indkøbscenter Nordstan. Den ene dansker der var med, gjorde det til gengæld rigtig godt. Efter at have sprunget 4.70 meter (nr. 5) i hovedkonkurrencen lørdag stillede 21-årige Martin Stensvig (Sparta) den følgende dag op uden for konkurrence hos juniorerne, hvor det blev til ny PR med 5.01 meter.
5.00m - ikke godkendt
Martin var i sommer i Karlskrona over 5 meter en enkelt gang. Hans 5.00 meter-spring fra dengang blev dog ifølge Atletik Nyt opnået i en træningskonkurrence, hvorfor det angiveligt ikke er blevet godkendt, selvom det figurerer på statletik.dk. Med den yderst lovende sæsonåbning er det dog næppe en beslutning, som Martin tager så tungt.