Loading...

Nyheder 2011

Bestyrelsen fjerner kursusafgift

21. januar 2011 · Lars Vermund, formand for Dansk Atletik Forbund

Uddannelse er højt prioriteret i bestyrelsen og en del af vores vision er gratis uddannelse til alle på sigt.

56B6a244a5f34735b52821561d8a4e19ashxDet kan lade sig gøre, når vi sammen bakker op om nye tiltag, der skaber varig tilførsel af flere ressourcer til fællesskabet.
 
MotionDANMARKS fødsel er første skridt i den retning og jeg lover, at det bliver ikke det sidste tiltag.
 
Forretningsudvalget har derfor besluttet, at fjerne kursusafgiften på 400 kr. pr. deltager til Hækkeløbsseminaret i Helsingør, hvor den engelske verdensklassetræner Malcom Arnold underviser i både lang og kort hækketeknik.
 
Begrundelsen for beslutningen er, at alle klubber uanset økonomi skal have mulighed for at drage nytte af dette unikke uddannelsestilbud.
 
Vi håber, at det gratis tilbud, sammen med kvaliteten af underviseren vil lokke alle involverede og alle interesserede i hækkeløb fra hele landet til Helsingør d. 27. marts.
 
Kontakt eventuelt naboklubberne og spar kørselsudgifter ved at hjælpe hinanden med at fylde bilen op. Det giver også gode muligheder for, at tale udbyttet af kurset igennem på hjemturen og skabe træningsnetværk på tværs af klubberne.
 
Vel mødt i en fyldt Snekkerstenhal.

© Copyright Dansk Atletik Forbund