Loading...

Hæderspris til Julemærkemarchen

25. januar 2011 · Julemærkemarchen

Julemærkemarchen fik mandag den 24. januar overrakt HK/Post & Kommunikations hæderspris på fagforeningens delegeretmøde i Vejle.

0Fc7014961bd4f2fa486c8e6c87e2a25ashxPrisen var ledsaget af et beløb på 30.000 kr. som formanden for Julemærkemarchen Ingolf Romlund modtog på vegne af alle de frivillige, som har gjort det muligt, indtil nu, at afvikle 34 Julemærkemarchen, som hvert år får ca. 20.000 mennesker ud og gå for en god sag, nemlig børnene på de 4 Julemærkehjem. Det er dejligt at få en påskønnelse, for det frivillige arbejde vi i bestyrelsen og de mange lokale ildsjæle gør hvert år, det varmer utroligt meget, og i år er det jo netop året, hvor der skal være fokus på det frivillige arbejde, sagde Ingolf Romlund bl. a. i sin takketale. . Julemærkemarchen har i de 33 foregående arrangementer samlet i alt over 11. millioner til Julemærkehjemmene, takket være de mange frivilliges store arrangement i afviklingen. 
Efter overrækkelsen underholdt børn fra Julemærkehjemmet i Hobro med nogle sange, hvis tekst fik folk til at tænke over, hvor svært børnene på Julemærkehjemmene har det, når de kommer til Julemærkehjemmet med nintendoen som eneste ven, og de i løbet af opholdet får mange rigtige venner som de kan tale og lege med, samtidig med nyt indhold i livet, sejre og selvværd.
Den 34. Julemærkemarch blev afviklet den 5. december med snestorm over det meste af landet, men de frivillige på den 64 startsteder fik alle afviklet Julemærkemarchen trods store problemer med vejret mange steder.
Den 6. marts vil Julemærkemarchens protektorer overrække overskuddet fra den 34. Julemærkemarch på Julemærkehjemmet Fjordmark, Fjordvejen i Kollund, det sker kl. 14.

© Copyright Dansk Atletik Forbund