Loading...

Nyheder 2011

Kim Christensen åbner sæsonen med 19.16 meter

28. januar 2011 · Jeppe Weinreich

Dansk duo besatte 2. og 3. pladsen i Estland.

Kuglestøder Kim Christensen (Sparta) åbnede torsdag aften i Estland sin sæson med udmærkede 19.16 meter. Resultatet blev opnået i den første afdeling af den estiske stævneserie BIGBANK Golden League i Tartu, og selvom meldingerne har lydt på længere stød til træning, så er Kims åbning klart bedre end i sidste sæson, hvor han ikke var over 18 meter i sine første to stævner.

Hans klubkammerat Nick Petersen – der i december i Aarhus satte inde-PR med 18.42 meter – måtte denne gang nøjes med 18.06 meter. Med resultaterne kunne den danske duo indtage anden- og tredjepladsen.

 
BIGBANK Golden League, Tartu (EST) 27. januar

Kuglestød M
1. Maris Urtans, Letland 19,69 meter 
(19.32 19.69 X X X X)
2. Kim Christensen, DK/Sparta 19.16 meter 
(18.58 19.16 18.51 X X 18.95) 
3. Nick Petersen, DK/Sparta 18.06 meter 
(17.99 18.06 X X X X )

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund