Loading...

Nyheder 2011

18,60m til Nick Petersen

07. februar 2011 · Michael Bruun Jepsen

Gode kugleresultater i Hvidovre

Ved søndagens indestævne i Hvidovre var der gode resultater i den afsluttende kuglestødskonkurrence, hvor Nick Petersen fra Sparta forbedrede sin PR til 18,60m, og havde en meget stabil serie med 5 stød over 18,40m.

Bagved Nick var der også gode præstationer af Thomas Hoffmann fra Hvidovre AM, der fik noteret sit bedste resultat siden 2008 med 16,91m, og igen virker tilbage på rette spor. Det samme kan siges om Spartas Kenneth Mertz, der trods megen sygdom denne vinter igen er på vej tilbage med 16,68m.

Med Kim Christensens PR på 19,78m kan kuglestød godt se ud til at blive en af de mest seværdige discipliner ved det kommende Inde DM i Skive.

Hos kvinderne sæsondebuterede Hvidovres Maria Sløk med 12,44m og løfter om en del mere, mens KIF's Mette Rosentjørn satte Dansk Veteranrekord for K40 med 12,23m. På 3.pladen noterede Hvidovres Heidi Toft Hansen indendørs PR med 11,02m.

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund