Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2011 > 02-22 XL-Galan: Morten Jensen viser EM-form - 7.96m
XL-Galan: Morten Jensen viser EM-form - 7.96m
22. februar 2011 · Jeppe Weinreich
Årsbedste til Morten Jensen. Gode 800 meter tider til Andreas Bube og Nick R. Jensen.
Med mindre end to uger til EM viste Morten Jensen (Sparta) tirsdag i Stockholm, at formen er ved at indfinde sig. Den 28-årige længdespringer fik som sit bedste noteret 7.96 meter i anden runde, hvilket rakte til en 4. plads i det stærke felt. Dermed udbyggede den danske mester sit årsbedste med 9 cm og rykker samtidig op på en 12. plads på årets europæiske rangliste (nr. 21 i verden).
Flot tid af Bube – U23-rekord til Nick Jensen
Også 800 meter løber Andreas Bube (Bagsværd AC) gjorde det godt, da han i B-heatet på 800 meter kom i mål som nr. 4 i 1:49,67 min – hans næsthurtigste tid nogensinde og blot 0,67 sek. fra EM-kravet. Lige efter på en 5. plads imponerede sølvvinderen fra sidste weekends DM, 19-årige Nick R. Jensen (Sparta), med ny dansk U23-rekord 1:51,82 min – 0,11 sek. hurtigere end hans bedste tid udendørs.
Tre danske sejre i forprogrammet
I forprogrammet blev det til tre danske sejre ved hhv. Martin Krabbe (AK Holstebro) på 60 meter, Nick Ekelund-Arenander (KIF) på 400 meter og Martin Stensvig (Sparta) i stangspring. Alle tre danske mestre savnede dog modstand og var alle et stykke fra deres bedste med hhv. 6,84 sek., 48,50 sek. og 4.82 meter.