Loading...

Nyheder 2011

DM 50km kapgang i Slovakiet

26. marts 2011 · Andreas W. Nielsen Dansk Mester med stor PR

Andreas W. Nielsen Dansk Mester med stor PR

Andreas W. Nielsen, GK Frem 2000, endte som nr 32 ud af 76 startende i lørdagens 50 km-konkurrence ved IAAFs Grand Prix-stævnet i Dudince, Slovakiet. DAF havde, i lighed med en række andre nationer (bl.a. Slovakiet, Ungarn og Tjekkiet), valgt at placere årets nationale mesterskab på den lange distance her.

Således vandt Andreas sin 4. DM-tittel paa 50 km. Efter en meget jævn og veldisponeret konkurrence, kunne han gå over målstregen i tiden: 4:29.38 timer, hvilket er ny fynsk rekord og en personligrekordforbedring for Andreas med 18 minutter og 32 sekunder. Med den opnåede tid placerer han sig i øjeblikket paa en 6. plads på alle tiders danske rangliste.

Som flg. 10 km-tider viser: 53:48 - 53.26 - 53.23 - 54.33 - 54.28 var der, som sagt, tale om en rigtig stabil konkurrence af Andreas. Kun pga. en tiltagende vind ca. halvvejs i konkurrencen, der til sidst endte i kuling, "tabte" han 2 minutter på de sidste 20 km.  

© Copyright Dansk Atletik Forbund