Loading...

Nyheder 2011

FIF Hillerøds jubilæumsstævne - et stævne ud ikke bør gå glip af

12. maj 2011 · FIF Hillerød

FIF Hillerøds atletikafdeling har 100 års jubilæum i år. Det fejrer klubben med et brag af et atletikstævne den 25. maj, hvor både danske og udenlandske topatleter deltager.

Udover seniorernes konkurrencer supplerer arrangørerne elitestævnet med et skole-/børnestævne. 

Den foreløbige tidsplan:

18.00: Donut Brothers spiller og atleter præsenteres
18.30: Åbning af stævnet
18.35: 4 x 200 m stafet (mix), 5. klasser, skolemesterskaber
18.45: Stangspring (kvinder)
18.50: Spydkast (mix)
19.00: Længdespring (mænd)
19.05: 800 m-løb (kvinder)
19.15: 800 m-løb B-heat (mænd)
19.25: 800 m-løb A-heat (mænd)
19.35: 100 m-løb for 14-15 årige drenge
19.40: 100 m-løb for 14-15 årige piger
19.45: 100 m-løb (mænd)

Tilmeldingsfristen er den 13. maj, så hvis du ønsker at deltage, er det nu, du skal i gang. 

Efter stævnet er der sammenkomst i Kompashuset for deltagere, medhjælpere samt venner af FIF Hillerød Atletik.

Arrangørerne arbejder intensivt på at skabe en række underholdende elementer i stævnet, så mød frem og deltag i atletikfesten på Hillerød Atletikstadion.

Præmiebeløbene i eliteøvelserne er nu fastlagt:

  • Længdespring og stangspring: 500, 300, 100 € til nr. 1, 2 og 3.
  • 100 meter, 800 meter og spydkast: 1200, 800, 400 DKK til nr. 1, 2 og 3.

Derudover honoreres nordisk rekord med 500 €, dansk rekord med 2000 DKK, dansk juniorrekord med 1000 DKK og stadionrekord med 100 €.

Seedning i 800 meter afgøres som udgangspunkt efter det mindste af 
(SB2010, SB2011, SB2009 + 1 sek., SB 2008 + 2 sek....)

Seedning i 100 meter afgøres som udgangspunkt efter det mindste af 
(SB2010, SB2011, SB2009 + 0.1 sek., SB 2008 + 0.2 sek....)

Kontakt:
Projektleder: Ole Stilling, mobil: 40473522, e-mail: olestilling@yahoo.dk

Presse: Henrik Keith Hansen, mobil: 21286370, e-mail: henrikkeithhansen285@gmail.com

Elite-øvelserne: Esben Kryger, mobil: 51945147, e-mail: esben_kj@hotmail.com

Børne-/skoleøvelserne: Knud Erik Pedersen, mobil: 26231284, e-mail: knuderik@sport.dk

© Copyright Dansk Atletik Forbund