Loading...

Nyheder 2011

DM Hold, nu med markant nedsatte startpenge

31. maj 2011 · Michael Bruun Jepsen

For at stimulere til øget deltagelse, så har DAF besluttet, at man helt ekstraordinært ønsker at nedsætte startpengene til den første udgave af DM Hold.

 

Startpengene reduceres fra 120  til 75 kr. pr. start,

altså en reduktion på 45 kr. 

 

Både DAF og arrangørerne fra Odense Atletik/OGF ønsker ikke, at startpengene skal være en bremseklods for foreningernes mulighed for at deltage, så derfor tager man dette usædvanlige skridt. Vi ønsker så stor og massiv en deltagelse fra landets atletikklubber som muligt, så derfor har vi valgt at være meget lydhøre, når nogle foreninger har givet udtryk for, at startpengenes størrelse kan være med til at tippe vægtskålen i den forkerte retning. 

 

Husk, at DM Hold også er åben for individuel deltagelse, og med de store felter, der er lagt op til i de forskellige discipliner, så giver det god mening, da alle øvelser bliver seedet, og man derfor uanset niveau kommer til at konkurrere mod jævnbyrdige. Lige så snart man anmelder bare én deltager i én øvelse (f.eks. længdespring), så deltager foreningen automatisk i DM Hold (her i springgruppen), og det koster ikke ekstra. Jo flere deltagere man stiller med i den enkelte gruppe, jo større er chancerne naturligvis også for at blande sig i medaljekampen. 

 

Vi håber med vores rigtig gode tilbud, at vi ser rigtig mange foreninger repræsenteret ved DM Hold i Odense den 11-12.juni. Bemærk, at der er sidste tilmelding nu på søndag den 5.juni. Man kan se mere om DM Hold på forbundets hjemmeside eller ved at trykke på hyperlinket.

IMG 6092 1Ashx

© Copyright Dansk Atletik Forbund