Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2011 > 06-24 Rekordstort hold skal til Ungdoms-VM
Rekordstort hold skal til Ungdoms-VM
24. juni 2011 · Jeppe Weinreich
Seks piger og seks drenge er udtaget til Ungdoms-VM, som starter om 12 dage.
Dansk Atletik Forbund har netop udtaget det hold, der skal til Ungdoms-VM i Lille i næste måned, og størrelsen af truppen er med 12 atleter den klart største nogensinde. Et faktum, der understreger, at talentudviklingen har båret frugt og lover godt for dansk atletiks fremtid.
Mens det hidtil største hold udgjorde 7 atleter i 2007, da VM blev afholdt i Ostrava (CZE), så var der blot to med i Bressanone (ITA) for to år siden. Der er altså tale om en seksdobling i antallet af aktive – uden at kvalifikationskravene er blevet lempede.
Bredt funderet talentarbejde
”Det rekordstore antal af atleter fordelt på hele otte klubber og den kendsgerning, at Danmark er repræsenteret i såvel sprint/hæk, mellem/lang, kast, spring og mangekamp viser, at vi i dag har et bredt funderet talentarbejde i såvel forbund som i vores klubber,” lyder det fra en yderst tilfreds formand for DAF, Lars Vermund Andersen.
Mesterskaberne begynder den 6. juli med i alt fem konkurrencedage. Det relativt nye mesterskab blev første gang afholdt i 1999 og er siden blevet afviklet hvert andet år. Danmark deltog først ved det tredje mesterskab i 2003, men har siden været med hver gang. Startberettiget i år er kun atleter født i ’94 eller ’95. Det betyder, at talenter født i ’96 eller ’97 godt kan begynde at forfølge drømmen om det næste VM, som finder sted i 2013 i Sergey Bubkas ukrainske hjemby, Donetsk.
Ledestjerner
Mesterskaberne vil naturligvis blive fulgt indgående her på hjemmesiden - også personligt af Lars Vermund Andersen, der giver de aktive denne hilsen med på vejen:
”Jeg ønsker atleterne og deres klubber tillykke med udtagelsen og held og lykke i Frankrig. Sæt jeres målsætning højt og kæmp for Danmark med alt, hvad I har i jer! I er ledestjerner for alle de unge atleter, der fra Danmark vil følge jeres præstationer i tykt og tyndt, og I har alle muligheder for at vise os herhjemme, at I kan, når det gælder allermest.”
Ungdoms-VM – Lille, Frankrig den 6.-10. juli
IAAF’s hjemmeside
Den danske trup
Piger
Dagmar Fæster Olsen (94), Allerød AM
800m 2.07,65
Katrine Reinholdt (94), Amager AC
800m 2.12,70
Mette Gravlund Hansen (94), Helsingør IF
Stangspring 3,65
Stina Troest (94), Amager AC
400 meter hæk 58,88
Laetitia Kim Bruun (94), Sparta
Trespring 12,26
Sofie Albrechtsen (95), Esbjerg AM
7 kamp 4555
Drenge
Nicolai Hartling (94), Sparta
400m hæk 53,92
Jacob Sommer Simonsen (95), AGF Atletik
3000m 8.39,2
Zacharias Grassmé Taj (94), Sparta
3000m 8.41,91
Mihn Kyun Cho (94), Helsingør IF
800m 1.55,79
Christoffer Mikkelsen (94) Randers Atletikklub Freja
Kuglestød 17.74
Andreas Jakob Skifter Bertelsen (94), Vejle IF
Spydkast 63,46
(Morten Dalgaard Madsen (95), Skive AM, var også kvalificeret på 100 og 200 meter, men har valgt at koncentrere sig udelukkende om Ungdoms-OL)
Tidligere deltagere
2009 Bressanone, Italien
Janick Klausen, Aarhus 1900 (SØLV – højdespring 2.20 meter)
Andreas Trajkovski, KIF (nr. 6 – længdespring – 7.36 meter)
2007 Ostrava, Tjekkiet
Andreas Martinsen, AK Holstebro (nr. 4 – 110 meter hæk – 13,86 sek.)
Ole Hesselbjerg, Sparta (nr. 12 – 2000 meter forhindring – 5:57,18 min.)
Iben Høgh-Pedersen, Rdrs. Freja (nr. 12 – stangspring – 3.80 meter)
Maria L. Nielsen, Ballerup AK (Q nr. 19 – spydkast – 44,20 meter)
Caroline Bonde Holm, Sparta (Q nr. 20 – stangspring – 3.50 meter)
Andreas Jørgensen, Viking (Q nr. 32 – diskoskast – 43.50 meter)
Katrine Toft Væsel, Stoholm IF (indl. nr. 36 – 800 meter – 2:14,86 min.)
2005 Marakkech, Marokko
Rasmus Terp, Vejle IF (indl. nr. 33 – 800 meter – 1:56,03 min.)
2003 Sherbrooke, Canada
Sara Slott Petersen, Aarhus 1900 (nr. 4 - 400 meter hæk – 59,42 sek.)
Christian Laugesen, Korsør AM (nr. 22 - 8-kamp – 5446 point)
Elisabeth Onana, Sparta (nr. 8 – spydkast – 44,74 meter)
2001 Debrecen, Ungarn – ingen dansk deltagelse
1999 Bydgoszcz, Polen – ingen dansk deltagelse
Foto: Mihn Kyun Cho - én af Helsingør IF's to deltagere - bliver første atlet i ilden den 6. juli kl. 9.45, når der løbes indledende på 800 meter. (Kim Gudmand)