Loading...

Nyheder 2011

Rejsebrev VM veteraner (5), Sacramento (USA)

14. juli 2011 · Aase Friedrichsen

Da Arnold Schwarzenegger blev guvernør i Californien, proklamerede han, at hans stat i løbet af de næste 20 år skulle blive den reneste stat i USA. Her I Sacramento kører alle busserne derfor på naturgas, og rygerne er et virkelig forfulgt folkefærd. Ved alle offentlige bygninger er der skilte, som fortæller, hvor langt væk rygerne skal opholde sig fra indgangsdørene. Alle fortovsrestauranter har et stakit rundt om den udendørs afdeling, og hvis der skal ryges, må rygerne pænt gå ud ad en låge og tænde smøgen på den anden side af hegnet! Jeg så en mand, som kom gående i området udenfor selve hovedstadion, men han havde en cigaret i munden, og straks fik han besked på, at det ikke var tilladt.

 

Til gengæld er der andet, som kan undre mig. Der findes hverken omklædningsrum eller mulighed for at få et bad på stadion. Da præsidenten for WMA, Stan Perkins, klagede over forholdene på et teknisk møde for teamlederne, fik han besked på, at det heller ikke stod i kontrakten. Det resulterede i, at alle de lande, der kandiderer til at få et fremtidigt mesterskab, fortæller om deres sanitære forhold og fremhæver, at de havde både omklædningsfaciliteter, toiletter og brusebade. Når vi derhjemme skal lave kontrakter om mesterskaber, har vi aldrig forestillet os, at det skulle være nødvendigt at nævne omklædningsrum, toiletter og bad, men her ved stævnet sparer man også på det område. På det store hovedstadion er opsat to skurvogne med hver 5 toiletter, og desuden findes der festivaltoiletter, men ofte mangler der både vand og papir.

 

Dagens mange resultater:

 

Diskos

Inge Faldager, Hvidovre, K60 fik 30,91 meter og sølv.

Ingrid Rasmussen, Randers, K75 fik 9,60 meter. Hun blev nr. 7

Tom O. Jensen, Skive, M50 fortsatte til finalen med et kast på 47,55 meter, og ligger på en 2. plads

Per Sabroe, Aarhus 1900. M50 fortsatte også med et kast på 40,87 meter. Han ligger som nr. 8

 

Hammer 

Susanne Hedeager, OA/OGF, K50 blev nr. 8 med 32,73 meter.

Knud Høyer, Greve, M65 blev nr. 9 med 39,13 meter.

Anne K. Jensen, Aalborg, K55 kastede 36,74 meter og vandt bronze.

  

Kugle 

Tom O. Jensen fortsatte til finalen med et stød på 14,27 meter. Han ligger på en 4. plads.

Preben Krebs, Aalborg, M60 stødte 11,24 meter i indledende runde og sluttede som nr. 20.

 

200 meter

Knud E. Pedersen, Hillerød, M50 løb semifinale i tiden 26.12 (-0,1). Det blev til en 21. plads

Brian Jørgensen, KIF, M35 fik en 3. plads i semifinalen med tiden 22.76 (-1.0). 

Senere samme dag løb Brian finale, hvor han fik bronze med 22.41 (1.3).

  

Medaljehøst indtil nu : 4 GULD – 7 SØLV – 4 BRONZE 

 

 

13. juli 

 

 

Resultaterne fra 1500 meter indledende

Bent Lauridsen, Korsør, M70                  nr. 3 med 6:04.44

Mogens Dam, Vejle, M70                        nr. 21 med 8:59.46

Jes Andersen, Bagsværd, M60                nr. 5 med 4:55.69

Rolf Køngerskov, Bagsværd, M60          nr. 2 med 4:54.18

Birthe Andersen, Bagsværd, K55            løb ikke, men går til direkte finale

Michael Pedersen, KIF, M35                   nr. 18 med 4:25.01

Rigmor Østerlund, Vejle, K65                 løb ikke, men går til direkte finale.

Ingerlise V. Jensen, Viborg, K65             nr. 1 med 6:02.85

 

400 meter semifinale

Brian Jørgensen, KIF, M35 løb i tiden 50.79. Han ligger på en 3. plads inden finalen.

Knud Erik Pedersen, Hillerød, M50 løb i tiden 59.40. Det rakte til en 29. plads.

 

10.000meter

Jens Myrop Noe blev nr. 16 med tiden 52:05.20

 

Diskos, finale 

Per Sabroe, Aarhus 1900, M50 kastede 41,05 meter og blev nr. 9

Tom O. Jensen,Skive, M50 kastede 52,13 meter og hentede sølv.

  

Mads Kruse (holdets dansk-amerikaner) stiller her op for Viborg, M 40. I længdespring nåede Mads ud på 5,65 meter, kun 2 cm fra en finaleplads!

  

Inge Faldager, Hvidovre, K60, fik 15,74 m i vægtkast og hentede bronze.

  

Per Egge Rasmussen, Randers, M50,sprang 3,10 m i stang og blev nr. 12

Carlo Andrea Giorgetto, OA/OGF er skadet og opgiver at stille op i stangspring

  

Medaljehøst indtil nu : 4 GULD – 8 SØLV – 5 BRONZE

© Copyright Dansk Atletik Forbund