Loading...

Nyheder 2011

DM 10000 meter: Michael Nielsen & Sara Sig tog titlerne

21. august 2011 · Jeppe Weinreich

Et væld af personlige rekorder ved lørdagens DM 10000 meter på Bagsværd Stadion.

De to AGF-løbere Michael Nielsen og Mikkel Kleis sørgede lørdag for en dobbelt århusiansk triumf, da årets DM 10000 meter blev afviklet på Bagsværd Stadion.

Michaelnielsen Dm10000meter GudmandashxSelv om der var tale om et mesterskab, udviklede det sig ikke til nogen taktisk affære. Alle deltagere var tilsyneladende interesseret i et godt tempo, og det resulterede i adskillige personlige rekorder. Før den sidste omgang stod det klart, hvem der ville tage de tre medaljer, men hvordan de skulle fordeles, det skulle først afgøres i spurten. Her viste 30-årige Michael Nielsen at være den stærkeste. Vindertiden kom ikke under den magiske halve time, men det var tæt på med 30:06,24 min. – en forbedring på mere end et halvt minut af den PR, han satte ved NM 10000 meter i maj, hvor han vandt sølv. PR var der ligeledes til Mikkel Kleis, der tog sølvet foran Henrik Them (Sparta) med hhv. 30:07,48 og 30:08,64 min. 

Suveræne Sara Sig
Hos kvinderne var det den tidligere AGF-løber Sara Sig Møller (Sparta), der tog teten fra start. Efter at den forhenværende duatlet har valgt kun at satse på løb, er der sket store fremskridt. Tidligere på sæsonen blev det i England til PR på 5000 meter med 16:39,83 min., og efter denne weekend lyder den personlige rekord på den dobbelte distance nu på 34:41,14 min. Ganske imponerende, taget i betragtning, at hun på landevej endnu ikke har været under de 36 minutter. Med tiden rykker hun op på en 13. plads på alle tiders listen, hvor hendes tvillingesøster Maria er nr. 6. På andenpladsen kunne nr. 5 fra DM 10 km landevej, triatleten Kirsten Pettersson (Esbjerg Tri.), lidt overraskende besejre Anne-Sofie Pade Hansen (Sparta) med 35:58,90 mod Sarasig Dm10000meter2011 Gudmandashx36:01,41 min. Også klækkelige PR-forbedringer for begges vedkommende.

Vanen tro dystede veteranerne også om titler, og selvom Bent Lauridsen (Korsør Atletik) var eneste deltager i 75-79 års klassen, må hans guldmedalje alligevel aftvinge respekt: 44:13,39 min. tog det Bent – årgang 1935 – at tilbagelægge de 25 banerunder.

Hoffmann sætter PR på 1500 meter
Også lørdag blev der opnået en bemærkelsesværdig tid. Det var sølvvinderen på 1500 meter distancen fra DM, Jakob Hoffmann (Aarhus 1900), der med tiden 3:48,33 min. ved årets sidste afdeling af BMC Nike Grand Prix i Birmingham skar knap tre sekunder af sin PR. Hoffmann, der var skadet i foråret og derfor har fundet topformen lidt sent på året, kunne med tiden vinde C-heatet.

DM 10000 meter, Bagsværd Stadion den 20. august

Kvinder
1. Sara Sig Møller (Sparta) 34:31,14 min.
2. Kirsten Pettersson (Esbjerg Tri.) 35:58,90 min.
3. Anne Sofie Pade Hansen (Sparta) 36:01,41 min.

Mænd
1. Michael Nielsen (AGF) 30:06,24 min.
2. Mikkel Kleis (AGF) 30:07,48 min.
3. Henrik Them (Sparta) 30:08,64 min.

Hele resultatlisten

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund