Loading...

Nyheder 2011

VM Daegu (7): Forbilledlig fight af Faurschou

03. september 2011 · Dansk Atletik Forbund

Den danske maratonløber sluttede på en ærefuld 34 plads - langt højere end han var seedet til.

Sidste danske deltager i aktion ved VM, Jesper Faurschou, viste igen forbilledlig fightervilje, da han Faurschou Daegu Kgphotoashxgennemførte søndagens maratonrute  i tiden 2:21,15 timer. Grundet de langtfra optimale vejrforhold skal man ikke kigge så meget på tiden som på placeringen. Her kom den 28-årige Herning-løber ind midt i feltet som nr. 34 ud af 66 startende, hvilket var adskillige placeringer højere end hans seedning. Ser man med europæiske briller, så ligger Faurschou placeret så højt som den 11. bedste. 

Perfekt disponeret løb
At den danske løber disponerede sine kræfter bedre end de fleste, viser stillingen halvvejs. Her lå han blot placeret som nr. 57 med tiden 1:09,45 timer. Mens flere altså valgte at gå ud – det var tilfældet for 15 løbere – kunne Faurschou stille og roligt avancere i feltet. Fra det kritiske 30 km-mærke, hvor så mange møder den berømte ”mur”, forbedrede Faurschou således sin position med hele 13 pladser.

”Det var hårdt, og jeg er godt brugt. Jeg løb meget jævnt, avancerede støt efter ti kilometer og er tilfreds,” sagde Jesper Faurschou efter løbet til B.T.’s Peter Fredberg.

Foto: KG IMAGES

© Copyright Dansk Atletik Forbund