Loading...

Nyheder 2011

Foromtale af weekendens NM kapgang

15. september 2011 · Hans Christensen

Til årets NM i kapgang, som findersted på lørdag i norske Halden, har DAF udtaget den nykårede danske mester på 10.000m Andreas W. Nielsen, Århus 1900, som stiller til start hos seniorerne, hvor distancen er 20.000m, hvilket svarer til 50 omgange på stadion.

Desuden er Laura Danielsen, Århus 1900, udtaget i P14-15 år, hvor distancen er 3.000m. Laura gik sin første kapgangskonkurrence til indendørs DM i marts, hvor hun, i sikker stil, gik 2.000m på 13.22,7 minutter. 
I juni gik hun for første gang 3.000m, som er den gængse distance for hendes aldersklasse (14-15 år) i den udmærkede tid: 18.32,8 minutter. Siden er det blevet til 17.47,51 ved DMU og 17.43,44 ved NM U20 i forrige weekend.  
Ved DM i kapgang på bane i weekenden gik Laura 2.000m i den fornemme tid: 11.09,1 minutter. Siden Lauras konkurrencedebut for et halvt år siden, har Laura således forbedret sig med mere end 2 minutter for de 2.000m!

Med udtagelsen af Laura Danielsen til NM U20 i atletik samt nu også NM i kapgang er der sket et mindre gennembrud mht. integrering af kapgang i atletikklubberne i DAF. Siden fusionen mellem Dansk Gangfurbund og Dansk atletik forbund, som fandt sted i 2003, er Laura den første kapgænger på et dansk kapgangslandshold, der er fostret i en atletikklub.

Tillykke med dette arbejde til Laura og hendes træner Jesper Mølgaard. 

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund