Loading...

Nyheder 2011

Dansk ungdomsrekord i hammerkast

20. december 2011 · Annette N Jensen Skive AM

Selv om vi befinder os i en mørk og kold tid, er der fortsat fuld aktivitet i kastegården ved Sparbank Arena i Skive. Fredag aften forbedrede 14 årige Nina Skov den danske ungdomsrekord i hammerkast med et kast på 37.82 m. Den var en forbedring med 31 cm af Louise Theil Lundbergs rekord  – sat i 2009. 

 

Nina har kun kastet hammerkast i godt et års tid, men med kyndig vejledning og instruktion af Knud V. Hansen, er Nina ved at udvikle en fin teknik. Hun træner sammen med den jævnaldrende Veronika Krogh Andersen, som kastede flotte 35.07 m. 

 

Ved samme stævne satte Nina Skov ny personlig rekord i vægtkast med 10.37 m. Skives bedste mandlige hammerkaster Jakob Strand benyttede også stævnet til et sidst aftryk på 2011. Med 16.67 i vægt forbedrede han endnu en gang klubrekorden i vægtkast.

Ninaskovashx

© Copyright Dansk Atletik Forbund