Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2011 > 12-29 Andreas Bube i højdetræningslejr
Andreas Bube i højdetræningslejr
29. december 2011 · Patricia Wilson
Mens vi andre går herhjemme i kulde og blæst, arbejdes der i helt andre varmegrader i Mexico. Her er 800 meter løberen Andreas Bube sammen med DAFs elitetræner Frank De Paoli i højdetræningslejr for blandt andet at forbedre den unge løbers iltoptag.
”Formålet med højdetræningslejeren er at teste, om Bube reagerer positivt på højden og tilvænner sig den. Hvis det er tilfældet, vil vi inden OL i London 2012 igen tage på højdetræningslejr”, siger Frank De Paoli og fortæller, om resultaterne indtil videre:
”Andreas har reageret rigtig godt på træningen ind til videre. Så vi håber selvfølgelig på, han bliver endnu hurtigere end sædvanligt, når vi kommer hjem den 4. december”, siger Frank De Paoli afslutningsvis.