Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2012 > 02-01 Jacob Riis åbner i Wien med 48,23 sek.
Jacob Riis åbner i Wien med 48,23 sek.
01. februar 2012 · Jeppe Weinreich
Den danske rekordholder på indendørs 400 meter var tirsdag på plads på den bane, hvor han for to år siden satte sin rekord.
Den danske rekordholder på indendørs 400 meter, Jacob Riis (Sparta), fik tirsdag eftermiddag i Wien noteret 48,23 sek. på favoritdistancen. Den 27-årige sprinter kunne med tiden vinde sit heat – det syvende ud af hele 19 heat. Samlet rakte det til en 12. plads. Hurtigst var tjekken Pavel Maslak, som med 46,60 sek. røg til tops på den europæiske rangliste.
I fjor åbnede Jacob Riis også sæsonen i netop Ferry-Dusika-Hallenstadion, hvor hans danske rekord på 47,04 sek. (2010) stammer fra. Her var han med 47,96 sek. en anelse hurtigere.
Næste lørdag løber Jacob Riis ved Göteborg Inomhus, hvor der er lagt op til en spændende dyst mod hhv. den danske mester indendørs og udendørs, Nick Ekelund-Arenander (KIF) og Nicklas Hyde (Sparta).
Kim Juhl Christensen er hovednavn
Tre andre spartanere skal onsdag aften i aktion ved et kuglestødsstævne i Raseborg i den svensktalende del af Finland.
Vienna Indoor Classic d. 31. januar 2012
400 meter M – samlet stilling
1. Pavel Maslak, Tjekkiet 46,60 sek.
2. Ali Ekber Kayas, Tyrkiet 46,91 sek.
3. Catalin Campeanu, Rumænien 47,16 sek.
12. Jacob Riis, DK/Sparta 48,23 sek.