Loading...

Nyheder 2012

Kim sejrer i Finland

02. februar 2012 · Jeppe Weinreich

19.37 meter blev Kim Juhl Christensen noteret for ved tirsdagens finske optræden. Inde-PR til Kenneth Mertz.

Kim Juhl Christensen (Sparta) havde onsdag ingen problemer med at sejre ved det finske kuglestødsstævne i Raseborg. Med udmærkede 19.37 meter var Danmarks bedste kuglestøder væsentlig længere ude end i Chemnitz i sidste uge. Som det tidligere har været tilfældet, havde Kim dog nogle længere stød under opvarmningen. 

Inde-PR til Mertz
Med 18.18 meter på tredjepladsen var den anden af de tre Sparta-kastere, Nick Petersen, også bedre end i Malmö sidste weekend. Kenneth Mertz kunne på 5. pladsen forbedre sin inde-PR med 3 cm til 17.45 meter.

Alle tre atleter kommer i aktion igen på søndag ved ”Raka Spåret” i Sätra ved Stockholm på søndag. Onsdagen efter bliver det så til en optræden på hjemmebanen på Østerbro ved Sparta Indoor.

Raseborg Shot Put, Finland d. 1. februar 2012
Kuglestød M
1. Kim Christensen, DK/Sparta 19.37 meter
2. Tomas Söderlund, FIN 18,59 meter
3. Nick Petersen, DK/Sparta 18,18 meter
5. Kenneth Mertz, DK/Sparta 17,45 meter

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund