Loading...

Nyheder 2012

Opdaterede Danske Rekorder

24. februar 2012 · Michael Bruun Jepsen

DAF's Rekordbestemmelser er blevet opdateret, og det betyder flere væsentlige ændringer, hvoraf de vigtigste er:

  • Man skal have international startret for Danmark for at kunne sætte Danske Rekorder. 
  • Der noteres officielle rekorder som følger de internationale rekorder, men med det danske islæt, at der også noteres officielle rekorder i de øvelser der afholdes DM. Alle andre øvelser noteres som Bedstenoteringer
  • For ungdom noteres der nu rekorder for U18, U20 og U23, der følger aldersgrupperne ved de internationale mesterskaber. 
  • En årgangsrekord kan nu kun sættes af en, der har den specifikke alder i kalenderåret. En 14 årig kan altså kun sætte årgangsrekord for 14 årige. 
  • Der noteres årgangsrekorder for 12-22 år.

De Danske Senior Rekorder Indendørs er blevet opdateret og det samme gælder for Bedstenoteringerne. I den kommende uge lægges der også indendørs ungdomsrekorder og bedstenoteringer på. Udendørs rekorderne vil bliver opdateret i den kommende tid, og forventes at blive lagt på medio april. Rekorderne vil snarest muligt også være at finde på Statletik, men kan indtil videre findes på rekordsiderne.

Det har været et stort arbejde at opdatere rekordlisterne, så derfor er det næsten uundgåeligt, at der ikke er fejl. Hvis man finder nogle, så bedes man kontakte formanden for RSU, Michael Bruun Jepsen, med info om hvad der skal rettes og dokumentation for ændringerne, så de kan blive verificeret og dermed godkendt.

© Copyright Dansk Atletik Forbund