Nyheder 2012

En potentiel dansk OL-deltager, som selv kendere af dansk atletik ikke havde hørt om – indtil i går søndag. Ja, den dansk-engelske Jess Draskau-Petersson (Aarhus 1900) har vakt berettiget opsigt efter sin 22. plads ved London Marathon, hvor hun med tiden 2:34,56 timer løb sig ind som den sjettehurtigste på den danske alle-tiders-liste. Og nok så relevant: Hun var klart under det danske OL-krav på 2:37,00 timer. Men hvem er hun egentlig, og hvad er hendes tilknytning til Danmark overhovedet?

Hjemmesiden ringede hende op for at få mere at vide – og fangede hende i venteværelset hos en dansk ortopædkirurg i London, som skulle se nærmere på hendes ene lægmuskel, der voldte problemer under gårsdagens løb.

Måtte stoppe op under løbet
”Den havde det ikke godt i går, og jeg måtte stoppe op ved 8 miles (ca. 13 km) for at strække ud. Herefter blev jeg nødt til at løbe lidt konservativt,” siger Jess, der grundet sit lange efternavn af praktiske årsager bruger den forkortede version af hendes egentlige navn, Jessica.

En mellemtid halvvejs på 1:17,30 timer vidner umiddelbart om et perfekt disponeret løb, men egentlig var det målet at runde de 21,1 km ét minut hurtigere.

”Det var i hvert fald idéen, så jeg havde to minutter at lege med. Nu kom jeg så til at mangle 26 sekunder i forhold til A-kravet, hvilket er ret irriterende, men grundet læggen var det vanskeligt at presse mig selv mere, end jeg gjorde,” fortæller hun. ”Så jeg er faktisk lidt skuffet, og ved ikke, hvorfor det skete.”

Opvækst i Charlottenlund
Jess Draskau-Petersson taler udmærket dansk, omend med tydelig engelsk accent. Det er tydeligt, at hun ikke helt er i træning, hvad angår brugen af det danske sprog.

”Jeg er født i Danmark og boede i Charlottenlund de første 13 år af mit liv. Herefter flyttede vi til Isle of Man, hvor mine forældre bor i dag,” fortæller hun, der selv bor i udkanten af London.

Hun er dog lidt af en kosmopolit og har boet i længere perioder i Tyskland, New Zealand og USA. Idéen om at stille op for Danmark til OL har egentlig en lidt trist baggrund.

Dansk far
”Min far er blevet syg, og han er meget stolt af at være dansk. Så da det skete, tænkte jeg, at jeg ville prøve at gøre noget positivt for ham. Det ville selvfølgelig være et stort øjeblik for ham, om jeg kunne løbe for Danmark til OL her i England,” fortæller Jess, der ellers i triatlon og duatlon har stillet op for Storbritannien. I førstnævnte sportsgren har hendes problem altid været svømning. 

”Jeg kan overhovedet ikke svømme,” lyder dét, der som udsagn næppe skal tages helt bogstaveligt. Således var hun en kort overgang indehaver af den britiske rekord på en Ironman, hvor der som bekendt skal tilbagelægges 3,8 km i vandet til at starte med. Det har dog altid været på den afsluttende maraton, at hun har gjort sig bemærket. Allerede fra sin tid i New Zealand (2004) vakte hun opsigt ved at tilbagelægge de 42 km under tre timer – vel at mærke efter den førnævnte svømmetur og så lige 180 km på cykel. De største meritter er imidlertid fire sølvmedaljer fra VM i duatlon på den lange distance (10 km løb – 150 km cykling – 30 km løb). Den sidste vandt hun i 2009 i Zofingen i Schweiz. Og det var lidt af en sensation, for i 2007 var hendes sportskarriere tæt på at blive afsluttet – på yderst dramatisk vis. Hun boede i Arizona og var i gang med at tage en PhD. Samtidig var hun i sit livs form og forberedte sig på den kendte Ironman-konkurrence på Lanzarote. Under en træningstur på cykel blev hun ramt af en motorcyklist og kom alvorligt til skade med en større efterfølgende knæoperation til følge. Det er fortid nu, men betænkeligheden ved at træne på en cykel er altid til stede.

Syv år gammel PR
Ved Berlin Marathon i 2005 viste hun med tiden 2:42,00 timer, at hun kunne begå sig på løbedistancen alene. Det var dog først i marts, da hun løb 1:13,30 timer på halvmaraton i Bath, at man i DAF – som hun første gang tog kontakt med sidste sommer - pludselig kunne se OL-potentialet. Med søndagens løb tog hun dog et stort skridt videre til et niveau, hvor det begynder at blive interessant. Det flotte resultat skal også ses på baggrund af et job i en HR-afdeling, hvor hun tilbringer næsten 60 timer på kontoret.

”Hvis jeg bliver udtaget, vil jeg forsøge at arbejde på halvtid for at kunne fokusere frem mod OL. Jeg tror på, at jeg kan forbedre mig yderligere. Jeg ved, at den danske rekord er 2:29,34 timer (Dorthe A. Rasmussen London 1989, red.). Det ville da være fantastisk at slå den en dag,” siger hun.

Aarhus 1900
Hendes tilknytning til Aarhus 1900 må siges at være sparsom – indtil videre. Efter at være meldt ind i klubben i marts nåede hun lige akkurat at modtage klubtrøjen før søndagens løb.

”Min mor har arbejdet på Aarhus Universitet, og jeg har hørt, at der er gode træningsforhold i byen. Jeg håber derfor også på, at jeg i løbet af sommeren måske kan få plads til en konkurrence på dansk grund,” siger det nye danske atletiknavn, der heller ikke udelukker selv at studere på byens universitet, hvis tingene ellers kan hænge økonomisk sammen.     

De hurtigste danske kvinder gennem tiden

2:29,34 Dorthe S. Rasmussen (Glostrup IC) - London 1989
2:30,07 Annemette Jensen (Sparta) - Zürich 2004
2:31,31 Gitte Karlshøj (Aarhus 1900) - Chicago 1997
2:32,53 Kersti Jacobsen (AK 73) - London 1986
2:34,44 Dorte Vibjerg (Sparta) - Frankfurt 2011
2:34,56 Jess Draskau-Petersson (Aarhus 1900) - London 2012
2:35,00 Annemette Aagaard (Sparta) - Hamborg 2007