Loading...

Nyheder 2012

Helsingør Atletik nomineret til årets forening i DIF

17. april 2012 · Jakob Larsen

Atletikklubben i Helsingør er blandt fem kandidater til den fornemme titel.

På baggrund af indstillinger fra alle specialforbund har Danmarks Idræts-Forbund nomineret fem kandidater til prisen som årets forening i DIF.

Udover Helsingør IF, som i 2007 blev kåret til årets forening i DAF, er Greve Strands Badmintonklub, Nord Als Minigolf Klub, Svømmeklubben GI40 hermes, og volleyklubben Vestsjælland nomineret.  

I udpegningen af Helsingør IF Atletik som nomineret, er der primært lagt vægt på følgende forhold:

  • Klubben har været drivkraft bag udviklingen af atletik ved at tage atletikken ind i nye arenaer
  • Klubben formår at få bredde- og elite arbejdet til at gå hånd i hånd
  • Klubbens medlemmer og aktiviteter i sig selv er udtryk for en mangfoldighed
  • Klubben er sit samfundsmæssige ansvar bevidst ved at have godt og tæt samarbejde med omkringliggende skoler og gymnasier.
Den endelige vinder af prisen udpeges i forbindelse med DIF's årsmøde den 5. maj.

© Copyright Dansk Atletik Forbund