Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2012 > 07-03 Junior-VM: Dansk trup offentliggjort
Junior-VM: Dansk trup offentliggjort
03. juli 2012 · Jeppe Weinreich
Ni danske talenter dyster fra tirsdag i næste uge ved Junior-VM i Barcelona.
Efter et vellykket EM bliver der fra næste uge fokus på Junior-VM i Barcelona, som starter på tirsdag. Dansk Atletik Forbund har udtaget ni talentfulde atleter – seks i individuelle øvelser plus tre stafetløbere.
Med udtagelsen tangerer den danske trup i størrelse det hidtil største hold (med blandt andre Andreas Bube og Sara Slott Petersen), som var med i Beijing tilbage i 2006. I forhold til sidste gang (2010) - hvor blot to var med - er der dog tale om en klar fremgang, som understreger den stærke talentmasse i dansk atletik.
Janick Klausen (Aarhus 1900) og Stina Troest (Amager AC) var også kvalificerede, men stiller af skadesårsager ikke op. Flere talentfulde atleter i årgangene 94 og 95 var tæt på at klare kravet, men kan trøste sig med, at de får endnu en chance næste sommer, når Rieti (ITA) er vært for Junior-EM.
Eurosport sender live
De danske atletikfans, som ikke tager turen til Spanien, kan glæde sig over, at Eurosport transmitterer direkte fra mesterskaberne, første gang fra tirsdag kl. 10.30.
Det danske hold til Junior-VM i Barcelona (10.-15. juli)
Piger
Mathilde Heltbech (Helsingør IF) - 100 meter hæk
Drenge
Andreas Trajkovski (KIF) – Længdespring + 4x100 meter
Frederik Thomsen (Ballerup AK) – Længdespring + 4x100 meter
Andreas Rønning (Ballerup AK) - Stangspring
Søren Børsting (Randers Freja) – Diskoskast
Andreas Ellegaard (Sparta) – Diskoskast
Morten Dalgaard Madsen (Skive AM) – 4x100 meter
Simon Mathiasen (Hvidovre AM) – 4x100 meter
Emil Strøm (Sparta) – 4x100 meter
(Holdleder på turen er Thomas Cortebeeck)
Se tidsskema m.m. på mesterskabernes hjemmeside