Loading...

Nyheder 2012

London2012: Dansk trup er fuldtallig

04. august 2012 · Jeppe Weinreich

Andreas Bube og Jess Draskau-Petersson ankom i går eftermiddag til London.

Fredag eftermiddag ankom de to sidste danske atletikudøvere til OL-byen i London. Mens Andreas Bube tog turen fra Bagsværd, havde maratonløber Jess Draskau-Petersson en knap så lang rejse fra London-forstaden Teddington. Sidstnævnte løber maraton allerede i morgen søndag, mens Bube kommer i aktion mandag. På billedet ses de seks atleter sammen med cheftræner Lars Nielsen samt de to high-performance trænere, Frank de Pauli og Mikkel Larsen.

Flere læseværdige ting dukker op på nettet i denne OL-tid. Her er et lille udpluk:

“Now I am really keen to do sport again and take my running to the next level. I really want to break the Danish all-time record and be the fastest female Danish marathon runner in history. There is a whole world of opportunity in terms of races to do.”  - Jess Draskau-Petersson på sin blog i avisen Isle of Man Today.  

”Træningslejren forløb helt perfekt. Jeg fik lavet det, jeg ville, og jeg havde flotte træningsresultater. Derfor kan jeg sige, at jeg lige nu er i min bedste form nogensinde. Jeg er klar til OL.” - Andreas Bube i Politiken

”Målet er helt klart, at jeg går i semifinalen, det vil jeg tro kræver en tid på 1.46, og hvis det indledende heat ikke går hurtigere end det, og i øvrigt løbes nogenlunde jævnt, så er jeg ikke i tvivl om, at min spurt er bedre end de fleste andres.” - Andreas Bube.

”Jeg har i den seneste uge brugt meget tid på medierne og det sociale samvær, som også er en meget vigtig del af OL. Men nu er der kun 3 dage tilbage, og jeg begynder derfor at rette fokus ind og skære alt andet væk. Jeg var i går i morgen-tv på TV2 og i P3, og det er de sidste medieaktiviteter inden min konkurrence, da jeg ikke vil bruge tid eller kræfter på det så tæt på min konkurrence.” - Sara Slott på sin hjemmeside Saraslott.dk

© Copyright Dansk Atletik Forbund