Loading...

Nyheder 2012

Nyt ansigt på DAFs kontor

14. august 2012 · Jeppe Weinreich

Projektleder Lene Kryger Pedersen skal det næste halvandet år lede VM Halvmaraton succesfuldt i mål.

Billede Af Lene Kryger PedersenashxForberedelserne til VM Halvmaraton i København d. 29. marts 2014 er allerede i fuld gang. I den forbindelse har DAF pr. 1. august ansat Lene Kryger Pedersen som projektleder for den store event. Lene er en erfaren eventmanager, der i sit arbejde for Sport Event Denmark har været dybt involveret i den succesfulde afvikling af bl.a. VM Curling for kvinder i 2011. Senest var hun ansat hos Dansk Rugby Union, hvor hun ligeledes var den ledende kraft bag EM Rugby (”Odense Sevens”), som fandt sted i sidste måned.

”København kan se frem til igen at skulle være værter for en stor international sportsbegivenhed, når VM Halvmaraton løber af stablen 29. marts 2014. Det bliver en stor og spændende udfordring for Dansk Atletik Forbund at få lov at fremvise et verdensklasse VM på hjemmebane,” siger Lene Kryger Pedersen, der til daglig vil sidde på DAFs kontor i Brøndby, hvor hun skal varetage forberedelserne og afviklingen af VM Halvmaraton 2014.

VM Halvmaraton på Facebook 
Den store begivenhed har allerede fået sin egen Facebook-side. Besøg den her og klik på ”synes godt om” – så vil du løbende modtage nyheder.

© Copyright Dansk Atletik Forbund