Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2012 > 08-15 NM-junior: Sådan stiller Danmark op
NM-junior: Sådan stiller Danmark op
15. august 2012 · Jeppe Weinreich
Førstkommende weekend finder den traditionelle nordiske juniorlandskamp sted. I år med Växjö som vært.
Med deltagerne fra juli måneds Junior-VM som grundstamme stiller dansk atletik med et stærkt hold, når den årlige nordiske juniorlandskamp afvikles førstkommende weekend. Den nordiske holddyst, som også fungerer som et individuelt Junior-NM, finder i år sted i svenske Växjö.
I fjor vandt Andreas Trajkovski (KIF) titlen på 100 meter, da Østerbro Stadion dannede ramme om mesterskabet. Det bliver dog årets hurtigste, Frederik Thomsen (Ballerup AK), som tager pladsen i år, mens Andreas som sølvvinder fra Junior-VM selvsagt er storfavorit i længdespring. Desuden vil det danske 4x100 meter hold, som i Barcelona satte en flot juniorrekord, i Växjö bestå af samme fire løbere.
Grundet enkelte afbud har der de seneste dage været et par ændringer på holdet. Den senest ajourførte holdopstilling kan hentes her.
Der vil desuden være live-opdatering fra landskampen på arrangørernes hjemmeside-