Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2012 > 09-06 Jubilæumsbog sælges nu med rabat
Jubilæumsbog sælges nu med rabat
06. september 2012 · Jeppe Weinreich
Peter Bistrups bog om Dansk Atletik Forbunds historie gennem 100 år kan nu fås for bare 199 kr (normalpris: 299 kr.).
Legendariske Peter Bistrup (1934-2008) nåede kort tid før sin død at færdiggøre den store jubilæumsbog ”Glimt – fra Dansk Atletik Forbunds historie gennem 100 år” (DAF, 2007). Bogen er et uomgængeligt værk for den, der gerne vil have kendskab til dansk atletikhistorie.
Hvert af de ti årtier siden forbundets stiftelse i 1907 gennemgås her med indsigt og stor historisk viden. Fra de senere år med førstehåndsberetninger.
Foruden de mange kapitler får de statistikglade læsere også deres del af kagen. Bl.a. en oversigt over dansk atletiks repræsentation ved samtlige OL samt rekordudviklingen i de enkelte øvelser. Sidstnævnte er ikke tilgængeligt på nettet.
Spar 100 kr. i september og oktober
Bogen er på 361 rigt illustrerede sider og koster normalt 299 kr. I hele september og oktober sælger vi bogen for bare 199 kr.
Bestil bogen på daf@dansk-atletik.dk eller ring på tlf. 4326 2308 – så sender vi dig bogen med posten vedlagt et girokort.