Loading...

Nyheder 2012

Color Run – fest og farver over 5 km

13. september 2012 · Dansk Atletik Forbund

En ny type løb efter amerikansk model, hvor deltagerne passerer forskellige farvezoner. Måske en idé til danske løbsarrangører?

En ny serie af 5 km løb er dukket op rundt omkring i USA. Ved hver kilometer passerer løberne en farvezone, hvor løberne sprøjtes til med forskellige farver maling. Ved 1 km er det f.eks. gul maling, ved 2 km grøn, ved 3 km blå, ved 4 km lilla, og ved mål løber de igennem en pink farvezone. I start har alle deltagere en ren T-shirt på, og når de har løbet de 5 km, er det nogle farverige løbere, som kommer i mål.

Kunne det slå igennem herhjemme? Givet er det, at det kunne tiltrække en ny målgruppe – ikke mindst de barnlige sjæle.

Læs mere her i denne folder

© Copyright Dansk Atletik Forbund