Loading...

Nyheder 2012

Dansk juniorer dyster i Portugal

14. september 2012 · Jeppe Weinreich

Lørdag afvikles årets Europa Cup for juniorklubhold i Portugal. I år er dansk atletik repræsenteret ved Skive AM og Sparta.

Lørdag står to danske juniorhold klar til en spændende dyst, når den årlige Europa Cup for klubhold finder sted i Leiria i Portugal. Det var netop her, at juniorpigerne fra Amager AC – som var med på afbud -i fjor sikrede dansk atletik oprykning til gruppe B. Samme weekend rykkede Skive AM ned fra gruppe A, hvorfor begge danske hold i år konkurrerer i samme række. 

Morten D. Madsen er Skives stærkeste kort 
Hos drengene er det for tredje år i træk Skive AM, som forsvarer de danske farver, og de får nok at se til. I forhold til sidste år er seks af de bærende kræfter således ikke med. Stærkeste kort er sprinteren Morten Dalgaard Madsen, der er i topform og så sent som sidste weekend satte PR på 200 meter med 21,76 sek. Med temperaturer på over 30 grader lover vejrudsigten ”sprintervejr” i Leiria, som ligger 150 km nord for Lissabon.

Sparta med forstærkning 
Hos pigerne er det Sparta, som repræsenterer Danmark. Her har DM-bronzevinderen på 100 meter hæk, Anne Sofie Vermund, måttet melde afbud med en skade. Ifølge reglerne er det tilladt at forstærke holdet med to atleter fra andre klubber, og det har betydet, at Louise Odgaard (Helsingør IF) og Anne Sofie Olsen (KIF) for en dag trækker i Spartas klubdragt.

I begge klasser rykker de to bedste hold op i gruppe A, mens de to dårligst placerede må en tur ned i tredje række.

European Champion Clubs Cup – juniors 
Gruppe B – Leiria (POR) d. 15. september

De danske hold

Skive AM 
Morten Dalgaard Madsen, Nicklas Krogh Andersen, Gustav Vad Thomsen, Peter K. Mølgaard, Thomas Rydal, Søren Toft Væsel, Martin B. Sørensen, Frederik Sørensen, Rasmus Bukhave Knudsen, Nicolai V. Andersen, Emil Aackmann, Jens Toft Væsel og Muharem Gradascevic

Sparta 
Martha Traoré, Helene Wellm, Josefine Rytter, Josephine Thestrup, Anna B Mikkelsen, Caroline Tauson, Laetitia Bruun, Sandra Böll, Anne Sofie Olsen, Louise Odgaard og Louise Tietze

Foto: Skives hold ved matchen sidste år i Spanien.

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund