Loading...

Nyheder 2012

CrossChallenge: Velkommen til 35. sæson

04. oktober 2012 · Jeppe Weinreich

Det endelig program for sæsonen 2012/13 foreligger nu.

Om tre uger tages der hul på den 35. sæson af DAFs traditionsrige vinterturnering, som i dag hedder CrossChallenge. Det sker med et 10 km crossløb i Korsør, og bare to uger senere går det videre med den spændende anden runde i Tårnby, som afvikles i forbindelse med NM Cross.

Der arbejdes i øjeblikket på en ny hjemmeside for arrangementet, som forventes at komme op at køre inden for ikke så lang tid. Indtil da kan man få mere at vide på en netop oprettet Facebook-side for CrossChallenge, som løbende vil bringe små og større nyheder – og ikke mindst fotos.

Mange har spurgt om programmet for sæsonen 2012/13. Det foreligger nu her.

1. runde 27-10-2012 10 km cross - Korsør 
2. runde 10-11-2012 NM cross - Amager 
3. runde 24-11-2012 CrossStafet - Odense 
4. runde 03-02-2013 10 km landevej - Aarhus 
5. runde 02-03-2013 Lang Cross - Herning 
6. runde 03-03-2013 Kort Cross - Herning 
7. runde 24-03-2013 10 km landevej - Østerbro

Besøg CrossChallenge på Facebook – klik her

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund