Loading...

Nyheder 2012

Thijs Nijhuis viser igen storform

12. november 2012 · Jeppe Weinreich

Den 20-årige Skive-løber var fredag med til at sikre sit universitetshold en plads i den store NCAA-finale førstkommende lørdag.

Forventningerne til det danske U23-hold ved EM Cross næste måned blev ikke kun styrket ved Abdi Hakin Ulads flotte sejr ved NM lørdag. Dagen før viste den ét år yngre Thijs Nijhuis (Skive AM) i North Carolina nemlig, at han er i sit livs form, da han blev nr. 11 ved regionalmesterskaberne i den flotte tid 30:08 for de 10 km.

Nijhuis blev dermed næstbedste mand for sit universitetshold Eastern Kentucky University, der nu er klar til NCAA-finalen næste lørdag. En finale, som finder sted i netop Kentucky, nærmere bestemt Louisville. Sjettebedste mand på holdet var en anden EM-forhåndsudtaget dansker, Ole Hessebjerg (Sparta), der med tiden 31:08 min. sluttede som nr. 41.

2012 NCAA Southeast Regional Cross Country Championship – Charlotte, North Carolina 9. November 2012

Resultatliste

© Copyright Dansk Atletik Forbund