Loading...

Nyheder 2012

VM Halvmaraton: Gruppetilmelding lukker på fredag!

20. november 2012 · Jeppe Weinreich

Ønsker man som klub at sikre sine medlemmer et startnummer til VM Halvmaraton i København, skal man skynde sig.

Som DAF tidligere har informeret om, så er det muligt for medlemsklubber at tilmelde en gruppe (mindst 10 personer) til VM Halvmaraton, inden salget af startnummer officielt starter den 29. november kl. 10. Vi henleder venligst de respektive klubledere om at være opmærksomme på, at den absolut sidste frist for gruppetilmelding er fredag d. 23. november kl.15.

DAF sender jer en faktura, som skal betales samlet og med det samme, så vi kan reservere billetterne til jer inden vi åbner for salget 29. november.

I starten af december sender DAF jer koder, som hver atlet kan anvende til at registrere sig individuelt. Hvis man vil have VM T-shirten, så skal man registrere sig inden 1. januar 2013. Prisen pr. deltager er 595 kr.

Hvis man er interesseret i at tilmelde sig som en gruppe, så skriv venligst til: info@copenhagen2014.dk – for yderligere spørgsmål, se venligst OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL på www.copenhagen2014.dk

 

VM Halvmaraton 2014 
Hvor: København (start og mål v. Christiansborg Slot)
Tid: 29. marts 2014
Hvem: Et elitefelt bestående af ca. 200 af verdens bedste løbere fra anslået 50 nationer – efterfulgt af 25.000 motionsløbere.
Arrangør: Dansk Atletik Forbund i samarbejde med Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen og Københavns Kommune.

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund